Sikkerhedschef: Politiindsats ved Uvalde-skyderi var ynkelig

Politiet kunne være gået ind på skole i Uvalde tre minutter efter gerningsmanden - men ventede en time.

Artiklens øverste billede
Med en plantegnig af Robb Elementary School i Uvalde i baggrunden afgav chefen for styrelsen for offentlig sikkerhed i Texas, Steven McCraw, tirsdag forklaring under en høring i Texas' senat. Foto: Eric Gay/Ritzau Scanpix

Politiindsatsen ved den skole i Uvalde, Texas, hvor en bevæbnet mand i maj dræbte 19 elever og to lærere, var en ”ynkelig fiasko”.

Det siger chefen for styrelsen for offentlig sikkerhed i Texas, Steven McCraw, tirsdag ved en høring i senatet i Texas.

Politiet havde tilstrækkeligt mange betjente ved skolen til at kunne stoppe gerningsmanden, tre minutter efter at han var gået ind i skolebygningen, forklarer McCraw.

Men ordensmagten ventede en time med at gå ind på skolen, Robb Elementary School.

- Tre minutter efter at den mistænkte gik ind i den vestlige bygning, var der tilstrækkeligt med bevæbnede betjente med skudsikre veste til at isolere, distrahere og neutralisere den mistænkte, siger McCraw.

- Det eneste, der stoppede de dedikerede betjente på gangen fra at gå ind i lokale 111 og 112, var indsatslederen, der besluttede at sætte betjentenes liv over børnenes liv.

Under tirsdagens høring er det også kommet frem, at døren til det klasselokale, hvor de 19 børn og to lærere blev dræbt, ikke var låst. Politiet har oplyst, at man ventede på en nøgle.

Der har ikke været nogen melding om, at betjentene skulle have prøvet at tage i døren for at se, om den var låst, forklarer McCraw under høringen.

Politiets noget tøvende indsats har udløst stor vrede blandt forældre til ofrene for skoleskyderiet.

- Der er tungtvejende beviser for, at politiets indsats ved angrebet på Robb Elementary var en ynkelig fiasko og i modstrid med alt, vi har lært, siger McCraw.

Politichefen for skolerne i Uvalde, Pete Arredondo, har tidligere forklaret, at han ikke betragtede sig selv som indsatslederen. Han har forsvaret sig mod den massive kritik og sagt, at han ikke beordrede betjentene til at holde sig tilbage.

Forældre til nogle af de dræbte børn og andre indbyggere i Uvalde krævede under et ophedet møde i skolebestyrelsen mandag ifølge ABC News, at Arredondo går af.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.