Annonce
USA

USA's militær har udstedt flyveforbud til samtlige F-35-kampfly

Flyveforbuddet er udstedt i kølvandet på et styrt, der fandt sted i South Carolina i september.

Arkivfoto: Martin Lehmann

F-35-kampflyet er igen ramt af problemer. Det amerikanske militær har udstedt et midlertidigt flyveforbud for samtlige F-35-fly.

Det skriver BBC.

Danmark har købt 27 F-35-kampfly, som fra 2022 og frem får base på Flyvestation Skrydstrup.

Flyveforbuddet er udstedt i kølvandet på et styrt, der fandt sted i South Carolina i september. Her måtte piloten lade sig skyde ud med katapultsæde fra et F-35B kampfly. Piloten slap uskadt fra styrtet, men flyet blev ødelagt. Det er første gang, at flytypen er styrtet ned.

Mørke røgskyer ses stige op ved Beaufort i South Carolina, efter at et F-35-kampfly styrtede ned. Foto: Social Media/Reuters

I en meddelelse fra planlægningskontoret bag F-35-kampflyprogrammet, F-35 Joint Program Office, lyder det, at flyene denne gang er taget ud af drift, mens en bred undersøgelse af flyenes brændstofsrør står på.

»Hvis tvivlsomme brændstofsrør er monteret, så vil delen bliver fjernet og erstattet. Hvis velfungerende brændstofsrør allerede er monteret, så vil disse fly få tilladelse til at flyve igen.«

Ifølge F-35 Joint Program Office forventer man, at undersøgelserne af flyene vil være overstået i løbet af 24 til 48 timer.

Video: Pengestrid har fået Pentagon til at frabede sig flere F-35-fly

F35-projektet bliver kaldt historiens største og dyreste af sin type i verden, og det forventes, at der skal produceres flere end 3000 fly.

F35-projektet er blevet stærkt kritiseret, og det er blevet forsinket gang på gang. Eksempelvis stoppede Pentagon i 2017 med at tage imod F-35-kampfly i 30 dage, efter at ministeriet havde opdaget rust mellem de udvendige kulfiberpaneler og selve skroget.

Og samme år accepterede flyproducenten Lockheed Martin at give en rabat på 600 millioner dollar på den samlede pris til det amerikanske militær, efter at præsident Donald Trump havde kritiseret Lockheed Martin for at bruge for mange penge på udvikling af flyet og truet med at skifte til Boeings F-18 Super Hornet.

Herhjemme har et flertal i Folketinget givet grønt lys til indkøbet af 27 F-35-kampfly, der skal afløse de udtjente F-16-jagere.

I alt ventes prisen for flyene inklusive drift og vedligehold over de næste 30 år at løbe op i 57 milliarder kroner.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her