Tidligere FN-generalsekretær kritiserer det amerikanske sundhedssystem

Den tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon mener, at man svigter de 30 mio. amerikanere som mangler sundhedsforsikring.

Artiklens øverste billede
Ban Ki-moon, der var generalsekretær for FN fra 2007-2016, kritiserer det amerikanske sundhedssystem i et interview med den britiske avis The Guardian. Foto: Thomas Peter/Pool Photo via AP

Det er svært at forstå, hvorfor verdens rigeste land ikke giver offentlig støtte til de 30 mio. amerikanere, der ikke har råd til at anskaffe sig en sundhedsforsikring.

Det mener FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon, der i et interview med den britiske avis The Guardian, undrer sig over, hvorfor USA lader sig presse af medicinalindustrien. Det er nemlig en basal del af menneskets rettigheder at have adgang til en sundhedsforsikring, mener Ki-moon.

»Man skal arbejde for folket. De amerikanske ledere er valgt, fordi de har svoret, at de vil gøre alt, hvad de kan for deres folk. Når fattige ikke kan få adgang til en sundhedsforsikring, svigter lederne deres vælgere,« siger Ban Ki-moon.

Ifølge Ban Ki-moon er det amerikanske sundhedssystem uetisk og moralsk forkert. Han mener, at de største medicinalvirksomheder påvirker den amerikanske regering på en negativ måde, og han opfordrer de amerikanske politikere til at tage hånd om de fattiges problemer.

Det bliver dog en svær kamp at ændre systemet:

»Her i USA er interesseorganisationerne meget, meget stærke. De amerikanske politikere bliver nemt påvirket af dem,« siger Ban Ki-moon.

Udtalelserne kommer i forbindelse med hans arbejde for gruppen The Elders (De Ældre). Gruppen blev oprettet af Nelson Mandela i 2007. The Elders arbejder på at løse globale problemer, og de ønsker blandt andet at hjælpe alle verdens borgere med at anskaffe en sundhedsforsikring.

USA har det dyreste sundhedssystem i verden. I 2016 kostede det mere end 65.568 kroner per person at sikre sig en sundhedsforsikring.

Ban Ki-moon håber, at flere amerikanske stater vil vise vejen og ændre sundhedssystemet. Ban Ki-moon har mest tiltro til, at New York og Californien vil være de første stater, som gennemfører en ny sundhedsreform.

Ifølge organisationen The Commonwealth Fund, har fire mio. amerikanere mistet deres sundhedsforsikring, siden Donald Trump blev præsident i 2016.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.