Annonce
USA

Hundredvis af mennesker markerede årsdag for Charlottesville

Sikkerheden var skærpet under lørdagens demonstrationer i Charlottesville. Ingen personer blev anholdt.

Lørdagens markering af årsdagen forløb roligt, og ingen blev anholdt i forbindelse med markeringen. Foto: Steve Helber/AP

Op mod 200 studerende og aktivister fra venstrefløjen gik lørdag på gaden i Charlottesville, Virginia, for at markere årsdagen for sidste års voldsomme sammenstød i byen.

Politiet, der var mødt talstærkt op, bar hjelme med visir og skjolde. Det fik de fremmødte til at råbe af betjentene.

- Hvorfor har I oprørsudstyr på? Der er ikke noget oprør her, lød det fra aktivisterne.

Urolighederne i Charlottesville den 12. august sidste år eskalerede, da en stor gruppe nynazister med hagekorsflag og højrenationale stødte sammen med moddemonstranter.

Nynazisterne marcherede i samlet flok gennem området ved universitet i Virginia, mens de sang antisemitiske slagsange og gik til angreb på moddemonstranter.

En kvinde blev dræbt, og 19 personer såret, da en ung højreekstremist pløjede sin bil ind i demonstranterne.

Flere har siden kritiseret politiet for ikke at gribe hurtigt nok ind, da overfaldene på moddemonstranterne begyndte.

Lørdag råbte flere af de fremmødte "Cops and Klan go hand in hand" (på dansk "politi og Ku Klux Klan går hånd i hånd"), mens de gik ned ad gaderne.

Også USA's præsident, Donald Trump, er blevet kritiseret for sine udtalelser efter sidste års sammenstød.

Flere gange har Trump udtrykt sig tvetydigt om hadgrupper. Han er blandt andet blevet stærkt kritiseret for at sige, at "der var gode folk på begge sider" i Charlottesville.

Politiet oplyser, at lørdagens begivenheder forløb roligt, og at ingen er blevet anholdt i forbindelse med markeringen.

Det var blandt andet en gruppe højreekstreme nationalister, der kalder sig "Unite by Right", som stod bag sidste års demonstration i Charlottesville.

Gruppen har bebudet, at den har arrangeret en ny demonstration på selve årsdagen søndag. Denne gang foran Det Hvide Hus i Washington.

Også ved denne demonstration vil myndighederne skærpe beredskabet.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her