Annonce
USA

Donald Trump Twitter-hånede verdensberømt basketstjerne

CNN-journalisten Don Lemon og basketspilleren LeBron James fik hårde ord med på vejen af den amerikanske præsident.

Donald Trump sætter spørgmsålstegn ved basketspilleren LeBron James intelligens i nyt tweet. Foto: AP Photo/Carolyn Kaster.

Det er langt fra første gang, at den amerikanske præsident, Donald Trump, griber til tasterne i de sene timer på det sociale medie Twitter - spørg bare den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, der har tidligere har stået på mål for trusler om både krig, bål og brand oveni en stribe af fornærmelser; vel og mærke inden de to statsledere forsonede sig i begyndelsen af juni.

Nu skyder præsidenten endnu en gang med skarpt via det sociale medie, men denne gang rettet mod en anden liga. Trumps seneste aggressive tweet er denne gang rettet mod basketstjernen LeBron James, der i øjeblikket spiller for NBA-klubben Los Angeles Lakers.

»LeBron James er lige blevet interviewet af den dummeste mand på TV, Don Lemon. Han fik LeBron til at fremstå klog, hvilket ikke er nogen let opgave. Jeg kan godt lide Mike!« tweetede præsidenten til sine 53,5 mio. følgere og satte et åbent spørgsmålstegn ved LeBrons intelligens.

Den sidste sætning i præsidentens tweet skal forstås som en reference til den legendariske basketspiller Michael Jordan, og den vedvarende debat om, hvorvidt LeBron James har formået at overgå ikonet.

Den verbale sviner kom ovenpå et interview, som CNN-værten Don Lemon havde lavet med LeBron James.

Overblik: Det har Trump sagt om Kim Jong-un

Direkte adspurgt om Trumps tidligere angreb mod sorte atleter - bl.a. den amerikanske NFL-spiller Colin Kaepernick - svarede Lebron James, at »præsidenten brugte sport til at splitte befolkningen, men at sport aldrig har været noget, der splitter mennesker. Det har altid bragt folk sammen«-

Det er ikke første gang, at Lebron James og den amerikanske præsident udveksler meninger om hinanden offentligt. Tidligere har basketspilleren kaldt Trump for en »bum«, efter præsidenten rettede kritik mod NFL-spilleres protester mod racisme, hvor flere amerikanske fodboldstjerner knælede under nationalsangen.

Som hvad der kan tolkes som en form for modsvar har præsidenten sidenhen tilbagetrukket NBA-vinderne, Golden State Warriors' invitation til Det Hvide Hus, hvilket ellers har været en tradition siden Ronald Reagan befandt sig i Det Ovale Kontor.

Lebron James har også ved tidligere lejligheder kritiseret præsidenten. Under valget i 2016 støttede han offentligt hans modkandidat, Hillary Clinton. Efter valget var det basketspilleren, der sendte en fornærmelse afsted via Twitter. Her stod der:

»At blive inviteret til Det Hvide Hus plejede at være en stor ære, indtil du blev præsident!«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her