Har USA's præsident en pointe, når han taler om unfair handel?

SAN FRANCISCO - Den amerikanske præsident, Donald Trump, gav fredag grønt lys for at lægge straftold på hightech kinesiske importvarer.

I sidste uge rasede han mod sine G7-allierede og beskyldte dem for at kræve »enorme« toldsatser fra USA eller holde amerikanske landmænd ude med andre barrierer.

For et par uger siden indførte han straftold på stål og aluminium importeret fra EU, Canada og Mexico.

Over en bred kam hævder han, at det globale handelssystem er dybt uretfærdigt for amerikanere og kalder USA's massive handelsunderskud et bevis for, at USA er blevet en sparegris, som alle andre stjæler fra.

Har præsidenten en pointe?

Jacob Funk Kirkegaard, en seniorforsker ved tænketanken Peterson Institute i International Økonomi i Washington, siger, at Trumps argumenter kun giver politisk mening, idet præsidenten under sin valgkampagne havde succes i en række delstater, hvor nogle af de industrier, som han nu vil beskytte, spiller en stor rolle.

»Økonomisk giver det ingen mening og er en fordrejning af virkeligheden.«

Et eksempel, som Trump ofte fremhæver, er, at EU opkræver 10 pct. told på importerede, amerikanske biler, mens USA kun opkræver 2,5 pct. på biler fra EU.

»Trump giver konsekvent kun en del af billedet. Han tager en lille ting og hiver det ud af sammenhængen for at fremstille USA som taberen. Mens det er rigtigt, at EU opkræver mere told på personbiler, opkræver USA f.eks. 25 pct. på pickups, hvor EU's told stadig kun er 10 pct. Derfor er alle pickups i USA amerikanskproducerede,« siger Kirkegaard og fremhæver de gennemsnitlige toldsatser som et mere retvisende billede.

Både i USA og EU ligger den på 1,6 pct., hvilket også fortæller, at told i den samlede handel kun spiller en lille rolle.

»Man skal også huske,« fortsætter Kirkegaard, »at USA gennem 60 år har været den stærkeste aktør i forhold til at forme frihandel. EU's indre marked matcher i dag det amerikanske marked i størrelse, men det er en relativt ny ting. Historisk har USA fået sin vilje. Under Den Kolde Krig brugte amerikanerne handelsbegunstigelser og adgang som en politisk gulerod: I kan eksportere til USA, mod at I åbner jeres servicesektor, giver amerikanske virksomheder lov til at investere og ejer virksomheder.«

»Der har selvfølgelig været kompromisser undervejs, hvor nogle lande har prioriteret noget højere end noget andet - f.eks. at få adgang til at eksportere biler til USA - mens USA har prioriteret noget andet. Så det er forkert at sige, at USA er blevet snydt. Men Trump kan selvfølgelig være uenig i de prioriteringer.«

Her har Trump netop argumenteret for, at tidligere amerikanske præsidenter har glemt, hvem de arbejder for. At de ikke har prioriteret det amerikanske folk og har indgået dårlige aftaler.

»Det er en smagssag. For hvem er folket? Jeg vil mene, at tidligere præsidenter har gjort det, som var godt for den amerikanske økonomi i sin helhed. Høj konkurrence sikrede billige varer, lav inflation og stor innovation. Så er det rigtigt, at USA har tabt nogle industrier. Det har også noget at gøre med den teknologiske udvikling,« siger Kirkegaard.

På G7-mødet luftede Trump et forslag om at fjerne al told på handel med G7-landene. Flere medier på USA's højrefløj fremhævede det som bevis for Trump intentioner om reel og fair frihandel.

Ifølge Jacob Funk Kirkegaard udstiller det i stedet, at Trump ikke forstår, hvordan global handel fungerer. Eller ikke vil forstå. Under reglerne i Verdenshandelsorganisationen, WTO, kan de dominerende nationer ikke bare give hinanden en række fordele uden at give det til alle andre, forklarer han. Hvis G7-lande tog den beslutning, ville alle lande i WTO skulle have samme fordel, herunder Kina.

»Held og lykke med det,« siger Kirkegaard og fremhæver, at USA selv har højere toldsatser på en række produkter.

Trump har flere gange klaget over Canadas 270 pct. told på flere mælkeprodukter fra USA, men USA har selv en høj told på en række produkter: 350 pct. på forskellige tobaksprodukter og 132 pct. på varianter af jordnøddesmør. Både USA, Canada og EU beskytter deres egne landbrugssektorer med enten statsstøtte og told eller begge dele.

Trumps primære kritik er USA enorme handelsunderskud med resten af verden på omkring 500 mia. dollars. Trump bruger tallet 800 mia. dollars, men nævner ikke USA's massive overskud på handel af tjenesteydelser.

Ifølge Kirkegaard kan handelsunderskud være et problem for nogle lande, men for USA er det et dårligt parameter. Forklaringen er lidt teknisk. Dollaren er en global ankervaluta. Derfor er der mange i verden, der ønsker at købe dollars. Efterspørgslen gør den amerikanske rente kunstig lav og øger forbruget i USA. Det er en del af forklaringen på handelsunderskuddet.

»For de fleste lande dikterer handelsbalancen, hvor meget kapital et land har brug for at importere. Men fordi mange i verden køber dollars, er det til en hvis grad kapitalbalancen, der dikterer USA's handelsbalance,« siger Kirkegaard og fremhæver, at USA's nuværende stærke økonomi derfor kan bidrage til at øge underskuddet endnu mere, fordi det også øger forbruget.

Andre økonomer peger også på, at underskud siger mere om opsparinger og investeringer. Hvis et land sparer mindre end det investerer, fører det ligeledes til et underskud.

Ved G7-mødet klagede Trump over, at EU og Canada blokerede for amerikanske varer med såkaldte tekniske handelsbarrierer.

Dette er den fagtekniske betegnelse for nationale love og regler for produkter omkring alt fra sikkerhed til miljø. I dag er der f.eks. forskel på regler for bilproduktion i USA og EU. Og mange europæiske oste kan ikke eksporters til USA, der har andre regler for brug af upasteuriseret mælk.

»En amerikaner vil måske se Europas modstand mod gmo som en teknisk handelshindring. Men der er ingen beviser for, at EU er mere protektionistisk end USA eller omvendt, selvom der er industrier, hvor USA er mere protektionistisk,« siger Kirkegaard og fremhæver den amerikanske Jones-lov på shipping-området og flyindustrien, hvor ikke-amerikanske selskaber ikke kan operere på interne ruter i USA.

USA og EU forhandlede under tidligere præsident Barack Obama om en ny frihandelsaftale, TTIP, som ville sænke tolden yderligere, men især fokuserede på at lave fælles industrielle standarder. Men de forhandlinger har Trump lagt på is.

Hvordan kan USA have så stærkt en økonomi, som den har nu, hvis den bliver snydt af andre lande, som Trump hævder?

»Det er netop udtryk for, hvorfor handelsunderskuddet er et dårligt parameter. Faktum er, at USA har et underskud, fordi det har råd til at forbruge mere, end det producerer. Det kan lade sig gøre, fordi mange er villige til at købe amerikansk gæld. Verden køber amerikansk gæld, fordi USA er en innovativ økonomi. En af årsagerne til, at USA er en innovativ økonomi, er den hårde konkurrence, fordi det er nemt at eksportere til USA.«

Trump har brugt national sikkerhed som argument for at indføre straftold mod EU, Canada, Mexico og nu Kina. Hvilken konsekvens har det?

»Politisk er det en katastrofe af to årsager,« mener Kirkegaard.

»I WTO-reglerne er det en af de begrundelser, som et land kan bruge. Så i princippet er det lovligt. Men ingen OECD-lande har brugt det siden Den Kolde Krig, fordi alle er klar over, at er der først et land, som gør det, kan alle lave det samme nummer. Det har ingen ende.«

Den anden årsag er, at det var den nemmeste måde for Trump at sikre, at Kongressen ikke greb ind. Handel ligger normalt under Kongressen, men trumfes af national sikkerhed, hvor præsidenten efter amerikansk tradition har lov til at gøre, næsten hvad han vil.

Det, som bekymrer Kirkegaard, er den brede definition af national sikkerhed i den såkaldte 232-rapport, hvor Trump-regeringen udstikker sin juridiske begrundelse for at indføre straftold på stål og aluminium.

USA vil ikke bare sikre, at det har en national stål- og aluminiumindustri, der kan levere til våbenproduktion, hvilket i øvrigt ikke er et problem i dag. Ifølge Pentagon bruger våbenindustrien kun én pct. af landets samlede stålforbrug. USA vil også sikre, at landet ikke mister kapacitet og herunder knowhow til forskning og videreudvikling af produkter.

»Det argument kan gradbøjes til at inkludere, hvad som helst og kan ramme hvad som helst,« siger Kirkegaard, der også er bekymret over de krav, som Trump-regeringen har lagt på bordet i forhandlingerne om den nordamerikanske handelaftale.

Et krav har været, at en ny Nafta-aftale automatisk udløber efter fem år, hvor den så skal genforhandles. Et andet krav har været, at en stor del af komponenterne i produkter, der sælges på det amerikanske marked, skal produceres i USA.

»Begge dele underminerer hele ideen ved frihandel. Der er ingen virksomheder, som vil investere på baggrund af en handelsaftale, som potentielt kun eksisterer i fem år. Samtidig forsøger man at gøre det så dyrt eller så svært som muligt at have udenlandske leverandører til den amerikanske produktion. Det vil ødelægge eller forringe forsyningskæderne og synes at illustrere, at Trump-regeringen i stedet for at opsige Nafta forsøger at underminere aftalen og har en strategi for at trække USA ud af den internationale økonomi.«

»Det er klart, at det kan give jobs i USA. Til stålarbejdere eller arbejdere i bilindustrien, hvis Trump også gør alvor af sin trussel om straftold på biler. Men overordnet vil det være en katastrofe for den amerikanske økonomi.«

Det Republikanske Parti har historisk altid støttet frihandel. Mange i partiet har kritiseret Trumps straftold. Vil Kongressen forsøge at blokere Trumps nye kurs?

»Nej,« vurderer Kirkegaard.

»En måling efter Trumps første 500 dage på posten viste for nyligt, at han har den næsthøjeste opbakning blandt republikanske vælgere, som nogen præsident har haft siden Anden Verdenskrig. Kun George W. Bush har ligget højere, og det var efter terrorangrebet mod New York den 11. september 2001. Det er det samme som at sige, at lægger et kongresmedlem sig ud med præsidenten, risikerer han tæsk fra vælgerne. Det ændrer sig måske efter primærvalgene, men det tror jeg personligt ikke.«