Fortsæt til indhold
USA

Overblik: 17-årig lånte fars lovlige våben til skoleskyderi

Politiet har anholdt en 17-årig elev, som menes at stå bag skyderi. Han har ingen kriminel historie.

/ritzau/

Ti mennesker blev fredag dræbt under et skoleskyderi på Santa Fe High School i Texas.

Politiet har anholdt en 17-årig elev, som menes at stå bag skyderiet.

Her er et overblik over omstændighederne, den mistænkte og hans baggrund:

  • Politiet har identificeret 17-årige Dimitrios Pagourtzis som den mistænkte.
  • Amerikansk politi mener, at den unge mands Facebookside kan blive afgørende under efterforskningen.
  • På Facebook har Pagourtzis blandt andet delt et billede af en T-shirt, hvorpå der står ”Born to kill” (født til at dræbe). T-shirten ligger på et gulvtæppe.
  • Det kan ”vise sig at være det eneste, hvis ikke vigtigste, advarselstegn”, siger guvernøren om den 17-åriges opslag på Facebook.
  • Den mistænkte har ingen kriminel historie i øvrigt.
  • Den 17-årige skød med et haglgevær og en pistol. De to våben lånte han af sin far, som ejede dem lovligt.
  • Dimitrios Pagourtzis klarede sig godt i skolen, og han havde som førsteårselev været med på fodboldholdet.

Kilder: The New York Times og Reuters

/Ritzau/