Annonce
USA

Kritikere undrer sig: Trumps hjælp til sanktioneret kinesisk telegigant kom efter kinesisk lån til Trump-projekt

Flere kongresmedlemmer mener, at Trumps skridt går imod USA's sikkerhedsinteresser.

USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping, da Trump var på statsbesøg i Kina. Foto: Andrew Harnik/AP

SAN FRANCISCO – Under en høring i det amerikanske Senat med USA’s efterretningschefer i februar var der en opsigtsvækkende scene, som involverede den kinesiske telegigant ZTE.

Republikaneren John Cotton bad spioncheferne fra CIA, FBI, NSA og National Intelligence række hånden op, hvis nogen af dem nogensinde ville bruge en telefon fra ZTE. Ingen rakte hånden op. Cotton spurgte nu, om de ville anbefale amerikanske forbrugere at købe udstyr fra ZTE. Igen var der ingen, der rakte hånden op.

Det var der en grund til. USA’s sikkerhedsmyndigheder har beskyldt det kinesiske selskab for at udstyre sine apparater med teknologi, så de kan bruges til spionage. ZTE-telefoner er af samme grund blevet bandlyst på amerikanske militærbaser.

Firmaet havde allerede gjort sig uheldigt bemærket ved at eksportere til lande som Iran og Nordkorea trods amerikanske sanktioner. I 2017 gav USA’s myndigheder selskabet en bøde på 1,19 mia. dollar. I april i år konstaterede handelsministeriet, at ZTE ikke havde ændret adfærd og forbød amerikanske selskaber at sælge komponenter til ZTE.

Historien er med til at forklare, hvorfor mange i USA, var ved at falde ned fra stolen, da præsident Donald Trump i weekenden tweetede, at han ville arbejde sammen med Kinas præsident Xi om at redde ZTE, der et par dage forinden havde meddelt, at det ville lukke.

Uden chips fra det amerikanske selskab Qualcomm, kunne det ikke fortsætte, lød forklaringen.

»ZTE, det store kinesiske teleselskab, køber en stor procentdel af deres komponenter fra amerikanske virksomheder. Det reflekterer den handelsaftale, som vi forhandler med Kina og min personlige relation til præsident Xi,« tweetede Trump.

Præsidentens kovending kan have mange forklaringer.

Wall Street Journal rapporterede, at Beijing til gengæld har tilbudt at tage truslen af bordet om at ramme amerikanske landbrugsprodukter med straftold.

Kommentatorer har spekuleret i, at Trump har brug for Beijings hjælp for at få en aftale på plads med Nordkorea på et planlagt topmøde mellem Trump og den nordkoreanske leder Kim Jong-un den 12. juni i Singapore.

Men nogle kritikere undrer sig over, at Trumps melding kom umiddelbart efter, at et kinesiske selskab havde givet et lån på 500 mio. dollar til et stort projekt i Indonesien med golfbaner, hoteller, butikker og boliger, som Trump Organization er en del af.

ZTE's logo på en bygning i Shanghai. Foto: Ritzau Scanpix/JOHANNES EISELE

»Nogle folk siger, at det handler om forhandlinger om handelsforhold med Kina,« sagde John Garamendi, et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus fra Californien til CNN:

»Men jeg tror, at det handler om et lån på 500 mio. dollars, som den kinesiske regering har investeret i et projekt i Indonesien, som Trump-organisationen er dybt involveret i. Der er et nyt projekt med et slags temapark med hotel og golfbane. Lånet er ikke givet direkte til Trump-organisationen, men den vil uden tvivl komme selskabet til gode.«

Så du siger altså, spurgte tv-værten, at denne beslutning fra præsidenten om at løfte sanktionerne mod ZTE kan være et resultat af det 500 mio. dollar store lån til dette projekt i Indonesien, som Trump-organisationen er involveret i?

»Er det ikke mærkværdigt, at han løfter sanktionerne kort efter, at meddelelsen kom om dette lån,« svarede Garamendi, der sidder i husets forsvarsudvalg.

Men, fortsatte tv-værten, måske forsøger præsidenten at forbedre forholdet til Kina ved at løfte sanktionerne forud for topmødet med Nordkorea.

»Vi ved, at ZTE på forskellige måder er ejet af den kinesiske regering. Vi ved, at den handlede med den nordkoreanske regering imod amerikanske sanktioner. Hvis der er en form for aftale, bør præsidenten fortælle det. Men der er mange ting ved det her, som virkelig bekymrer mig,« svarede Garamendi og bemærkede, at Trump tidligere har lovet, at Trump-organisationen ikke ville foretage udenlandske investeringer, mens han var præsident.

Uagtet årsagen er Trumps melding blevet mødt med stor modstand i Kongressen.

32 demokratiske senatorer skrev tirsdag et fælles brev, hvor de beskyldte Trump for at sætte kinesiske interesser over amerikanske job og national sikkerhed.

»Hvem giver ensidige indrømmelser aftenen før nye (handels)forhandlinger efter have brugt sin tid på – korrekt efter min mening – at beskylde kineserne for at stjæle vores teknologi,« sagde Ron Wyden, en af de 32 demokrater.

Flere republikanere har også gjort indsigelser, herunder det fremtrædende medlem af Repræsentanternes Hus, Marco Rubio fra Florida.

»Problemet med ZTE er ikke job og handel. Det er national sikkerhed og spionage. Ethvert kinesisk teleselskab kan blive tvunget til at agere redskab for kinesisk spionage, uden at det kræver nogen domstolsordre eller andre processer. Vi er sindssyge, hvis vi tillader dem at operere i USA uden skærpede restriktioner,« skrev Rubio i et tweet.

Mac Thornberry, formand for Husets forsvarsudvalg, sagde til Bloomberg, at han ikke forventede, at der var støtte til at løfte forbuddet mod ZTE-teknologi ved en årlig gennemgang af forsvarspolitikken, som skal vedtages i Kongressen.

Men en anden republikaner forsvarede Trump og kaldte skridtet et brik i et større puslespil i relationerne til Kina.

»Han stod ikke bare op en dag og sagde, nu skifter jeg holdning til ZTE. Jeg tror, at det er en del af de igangværende forhandlinger,« sagde han ifølge Reuters.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her