»Så hvor er den bedre aftale, hr. præsident?« Amerikanske avisledere efterlyser ny Iran-strategi
Trump har ingen plan B, men sætter USA's europæiske allierede i et ubehageligt dilemma, skriver amerikanske avisledere og kommantatorer.
SAN FRANCISCO – USA’s præsident Donald Trump har nu gjort, hvad han lovede i præsidentvalgkampen og har trukket USA ud af atomaftalen med Iran.
Men han gør det uden at have en plan B. Og skridtet er hans måske hidtil mest risikable, skriver amerikanske avisledere og kommentatorer efter Trumps udmelding tirsdag.
Skridtet er risikabelt, fordi præsidenten forudsætter, at Iran - presset af genindførelsen af amerikanske, økonomiske sanktioner - på sigt vil vende tilbage til forhandlingsbordet. Og at Nordkorea på baggrund af beslutningen ikke konkluderer, at man ikke kan stole på aftaler indgået med USA. Men i stedet accepterer, at USA – når de to lande mødes i løbet af uger – kun vil skrive under på en aftale, der er langt mere vidtrækkende end Iran-aftalen, skriver Gerald Seib i en kommentar for Wall Street Journal.
Både New York Times, USA Today og Washington Post fokuserer på, at Trump ikke har fremlagt en plan B.
»Hvor er den bedre aftale, hr. præsident,« spørger New York Times i sin leder og påpeger, at præsidenten i sin melding fra Det Hvide Hus indikerede, at han vil være i stand til at få en endnu bedre aftale; en, som også vil kontrollere Irans ballistiske missiler og stække dets regionale indflydelse.
Ifølge New York-avisen afgav Trump løftet uden at have en strategi for, hvordan USA kommer derhen, og dette synes at være et mønster.
»Trump kom med lignende meldinger om en bedre, smartere aftale, da han trak USA ud af klimaaftalen fra Paris. Det var de samme tomme løfter, som han kom med, da han sagde, at han ville levere fredsplaner for Mellemøsten og bedre, billigere og nemmere adgang til sundsvæsenet. Indtil nu – igen og igen – har han vidst sig dygtig til at destruere aftaler – en relativ nem opgave for en præsident – men har komplet manglet den politiske dybde og strategiske vision og tålmod, som det kræver at indgå nye,« skriver avisen og lister de aftaler op, som Trump indtil nu har skrottet.
Ud over Iranaftalen og klimaaftalen, har han eroderet sundhedsprogrammet Obamacare. Han har skrottet frihandelsaftalen TTP med lande i Stillehavet og Asien. Han har ophævet Daca – et program som har tilladt børn af illegale indvandrere, der er vokset op i USA, at leve lovligt i landet. Og han truer med at rulle frihandelsaftale Nafta med Canada og Mexico tilbage.
USA Today kommer i sin leder med lignende betragtninger.
»I det omfang, at der er nogen plan B, synes Trump og hans nye hardline rådgivere – udenrigsminister Pompeo og national sikkerhedsrådgiver John Bolten – at tro, at genindførelsen af sanktioner vil isolere Teheran og tvinge regimet til at genforhandle.«
Men det tog flere års diplomatisk indsats fra regeringer under de tidligere præsidenter, Barack Obamas og George W. Bush, at få denne aftale på plads med Iran, påpeger avisen.
»Den slags forhandlinger vil nu blive endnu sværere. Store importører af iransk olie såsom Kina, Indien, Sydkorea, Japan og europæiske lande har meget lidt motivation for at genforhandle. Det samme gælder Rusland, som håber at investere milliarder i Iransk olie og gasindustri. USA kan true med sekundære sanktioner mod lande, hvis de ikke samarbejder, men det vil forværre spændingerne med europæiske allierede,« fortsætter lederen.
Karen DeYoung fra Washington Post skriver i en analyse, at højtplacerede personer fra både de tyske, franske og britiske regeringer i uformelle samtaler har indrømmet, at de ikke aner, hvad Trumps plan er nu - ud over at han vil genindføre sanktioner.
De tre lande kom i januar med en række forslag for at indhegne Irans ballistiske missilprogram, straffe det for dets aktiviteter i Yemen og Syrien samt dets støtte til terror. Men Trump afviste ifølge DeYoung planen. Da Frankrigs præsident Emmanuel Macron i sidste måned besøgte Washington, tilbød han en firestrenget strategi for at fastholde atomaftalen som led i en plan for at adressere de øvrige bekymringer. Trump kaldte det interessant, men bed igen ikke på.
I Financial Times forudser Edward Luce i en kommentar, at tirsdag den 8. maj 2018 vil blive husket som dagen, hvor USA skrottede sin tro på allierede. Trods en stor lobbyindsats og besøg fra både Macron og Tysklands kansler, Angela Merkel, lyttede Trump ikke og de europæiske ledere rejste tomhændet hjem.
»Trump har givet USA’s ledende Nato-allierede valget mellem at opretholde en aftale, som de formidlede – og som Iran har overholdt – eller at følge et ”America First” krigsparti, som de ikke har nogen indflydelse på. Det første vil udløse sanktioner på europæiske banker og energiselskaber, hvis de fortsætter med at gøre forretninger med Iran. Det andet vil betyde, at de skal ignorere deres egne vurderinger og risikerer en konflikt i Mellemøsten, der vil ramme Europa langt hårdere end USA.«
Wall Street Journal, som er ejet af Trump-støtte, Rupert Murdoch, lægger i sin leder dog skylden for situationen på Obama. Trump kan melde USA ud af aftalen, fordi den tidligere præsident undlod at opbygge politisk konsensus i USA omkring aftalen skriver avisen.
»Obama-regeringen brugte år på at forhandle en ubalanceret aftale, som gav Teheran 100 mia. dollar i i løftede sanktioner og en chance for efter 15 år at genoplive dets atomprogram. I stedet for at afskære Iran fra bomben, forsinkede aftalen kun landets vej ind i klubben af lande med atomvåben.«
Avisen erkender dog, at Trumps nye udfordring nu er »at opbygge en strategi og en alliance til at inddæmme Iran, indtil landet accepterer den begrænsning, som Barack Obama nægtede at pålægge Iran.«