Annonce
USA

Tillerson advarer afrikanske nationer mod kinesisk finansiering: I risikerer at erodere jeres suverænitet

USA's udenrigsminister er på en ugelang rundrejse i Afrika.

USA's udenrigsminister Rex Tillerson tager imod en kop traditionel etiopisk te ved en ceremoni på den amerikanske ambassade i landets hovedstad Addis Ababa. Foto: AP/JONATHAN ERNST

SAN FRANCISCO - Rex Tillerson har advaret afrikanske regeringsledere om at undergrave deres egen suverænitet ved at acceptere penge fra Kina.

Meldingen fra USA’s udenrigsminister blev leveret under et møde i Den Afrikanske Unions hovedkvarter i Addis Ababa, Etiopien hovedstad, som er første stop på en ugelang rundrejse til en stribe afrikanske lande.

Tillerson understregede, at det ikke handlede om, at USA vil »holde kinesiske investeringsdollars ude af Afrika,« men at regeringer bør være opmærksom på konsekvenserne, hvis et projekt ryger ud i finansielle problemer.

»Ofte,« sagde Tillerson, »er finansieringsmodellerne struktureret på en måde, så landet automatisk mister kontrollen over sin egen infrastruktur eller egne ressourcer, hvis der opstår finansielle problemer.«

Trump afviser lorteland-udtalelse: Sådan sagde jeg ikke

Selvom mange afrikanske lande er i vækst, kæmper flere med at sikre sig investeringskapital. Kina har i de seneste år hældt enorme summer i afrikanske infrastrukturprojekter og overtog i 2009 USA’s plads som Afrikas største handelspartner.

Tillerson er den første repræsentant fra Trump-regeringen, der besøger Afrika, og hans udtalelser er præget af, at den amerikanske regering halter alvorligt bagefter i forhold til andre landes investeringer og interesse for Afrika, siger John Ashbourne, en Afrika-økonom ved Capital Economics, til Financial Times.

»Amerikanerne er på hælene i mange afrikanske spørgsmål,« sagde Ashbourne. »Afrika her ikke været et fokusområde for Trump-regeringen. Der har været en total mangel på kurs.«

Tillerson og formanden for Den Afrikanske Union (AU), Moussa Faki fra Chad efter et møde i Etiopiens hovedstad Addis Ababa. Foto: Ritzau Scanpix/TIKSA NEGERI

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her