Skolemorder skød ind i fem klasseværelser og købte så noget at drikke på Subway
Politiet i Florida gav torsdag en detaljeret beskrivelse af, hvordan skoleskyderiet onsdag udfoldede sig.
SAN FRANCISCO – Sheriffen for Broward County gav torsdag en detaljeret beskrivelse af, hvordan en 19-årig formodet skolemorder bag en skudmassakre på en high school onsdag gennemførte angrebet.
Nicolas Cruz ankom kl. med Uber kl. 02.19.
To minutter senere var han inde på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland nord for Miami.
Med sig havde han en sort kuffert med en AR-15 riffel, som han nu pakkede ud.
Straks efter begyndte angrebet.
Han begyndte at skyde i gangen. Så ind i et klasseværelse. Først på 1 etage, så 2 etage og videre op på 3. etager. Sammenlagt skød han ind i fem forskellige klasseværelser.
Bagefter smed han riflen og en rygsæk fra sig og flygtede ud af bygningen ved at skjule sig mellem andre elever.
Han fortsatte ind i en Wal-Mart ved siden af skolen. Her købte sig noget at drikke i en Subway. Han gik ind på McDonalds, hvor han sad i en halv times tid.
40 minutter senere genkendte en lokal betjent ham, da han kom gående på fortovet.
Betjenten genkendte ham fra beskrivelsen af den mistænkte attentatmand, men sagde, at han ellers lignede en typisk high school teenager.
Cruz lod sig anholde uden at gøre modstand. Det skete ca. en time og 20 minutter efter angrebet.
Ifølge Philip Mudd, en tidligere CIA antiterror-ekspert, der nu er kommentator på CNN, fortæller Cruz' opførsel to ting.
Cruz vidste, at han formentlig var blevet genkendt af andre elever eller senere ville genkende ham fra optagelser. Altså ville han ikke slippe fra det, som han havde gjort. Den 19-årige ønskede ikke at dø i en byge af kugler. Derfor lod han riflen ligge på skolen.
Sammenlagt blev 17 personer dræbt i angrebet. 12 inde på skolen. To senere på hospitalet. Tre uden for skolebygningen. Det er uklart, hvordan de sidstnævnte blev skudt, men Scott Israel, sherif for Broward County, sagde ved en pressebriefing, at kugler kan havde gået igennem døre og vinduer.
Ifølge Wasington Post har Cruz under forhør erklæret sig skyldig i de 17 mord.