Ekspert om krav til Qatar: Hvis landet går med på dem, mister det sin suverænitet

Hvis bare Qatar inden for de næste 10 dage går med på 13 krav, som Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater har stillet, bliver alt godt igen.

Siden den 5. juni har den økonomiske og diplomatiske forbindelse mellem Qatar og de fire lande nemlig været afbrudt, men det kan Qatar altså ændre på, hvis bare man siger ja til kravene.  

Listen er ikke blevet offentliggjort endnu, men både AP og Reuters har talt med embedsmænd fra et af de fire lande, som fortæller, at blandt kravene er, at Qatar lukker tv-stationen og nyhedsmediet Al-Jazeera, afskærer den diplomatiske forbindelse til Iran samt lukker den tyrkiske militærbase i landet.

Derudover skal Qatar bekæmpe grupper som Det Muslimske Broderskab, Hizbollah, al-Qaeda, Islamisk Stat og Jabhat Fateh al Sham, som har været al-Qaedas gren i Syrien.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og mellemøstekspert Helle Malmvig siger om kravene:

»Jeg håber, at de er et led i et forhandlingsspil, hvor lande lægger ud med nogle maksimale krav, så der er noget at forhandle ud fra, for det er meget kategorisk og højt sat, f.eks. at sige direkte at den diplomatiske mission i Iran skal lukkes, at sige at Al-Jazeera skal lukkes, at al finansiering til Det Muslimske Broderskab skal stoppe. Det, synes jeg, er nogle meget kategoriske krav, og hvis Qatar skulle gøre det, ville landet ikke have nogen suverænitet tilbage. Så kan det ikke bestemme egen udenrigspolitik eller indenrigspolitik.«

Den kolde konflikt mellem Qatar og de fire nabolande skyldes ifølge Helle Malmvig to ting:

»Saudi-Arabien vil gerne have, at alle stater i denne polariserede region lægger sig under den saudisk udenrigspolitiske linje og ikke fører nogen uafhængig udenrigspolitik. Qatar er allieret med Saudi-Arabien, men har forsøgt at have en udenrigspolitik, som er en lille smule uafhængig. Det har man gjort ved at placere sig i midten, så man også har relationer til Iran, således at regionen ikke er fuldstændig opdelt i to lejre, hvor Iran står på den ene side med Hizbollah, Irak og til dels Libanon og Algeriet, mens Saudi-Arabien og alle de andre stater står på den anden side.«

»Det andet handler om, at det saudiske regimer og andre arabiske regimer stadig føler sig truet af Det Muslimske Broderskab og alt det, som vi så under Det Arabiske Forår. Qatar har støttet Det Muslimske Broderskab i både Egypten, Libyen og Syrien og Saudi-Arabien føler sig internt truet af Det Muslimske Broderskab, og Qatar har i mange år talt om en friere debat og nødvendigheden af reformer - ikke at det er noget mønsterdemokrati. Det handler for saudierne og Egypten om at holde fast i magten, og der har man set Qatar som en trussel mod det.«

Iran har under den knap tre uger lange blokade sendt madforsyninger til Qatar, og det samme begyndte Tyrkiet at gøre torsdag sammen med soldater og kampvogne.

»Det, der går i gang nu, er et ret kompliceret forhandlingsspil, som Kuwait står i spidsen for, og hvor jeg ikke kan forestille mig andet, end at Saudi-Arabien må slette flere af punkterne og skalere andre ned, før det kan gå op,« siger Helle Malmvig, som har svært ved at se, at Qatar kommer til at lukke Al-Jazeera eller helt afbryde de diplomatiske forbindelser til Iran.