Ét år efter kalifatet: Islamisk Stat er kommet for at blive

Fra den 29. juni 2014 var der ikke længere noget, der hed Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (Isil).

Det skyldtes ikke, at de sunnimuslimske jihadister havde opløst deres bevægelse, eller at de var blevet nedkæmpet. I stedet havde de taget navneforandring. For nu var kalifatet virkelighed i dele af Syrien og Irak, lød det i en lydoptagelse lagt på internettet.

Kalifatet skulle fremover - ligesom bevægelsen - hedde Islamisk Stat (IS) med Abu Bakr al-Baghdadi som kalif.

Det langsigtede mål var klart: Kalifatet skulle omfatte hele den muslimske verden, og siden har IS' tilhængere gjort, hvad man kan for at nå målet.

Status er ét år efter, at IS lever i bedste velgående trods omfattende, internationale forsøg på at slå jihadisterne tilbage.

Tusindvis af civile er blevet dræbt undervejs, og unge kvinder er blevet taget som sexslaver, mens beretninger om livet inde i kalifatet fortæller om en hverdag med overvågning og straf.

"IS har stadig kontrol med stort set det samme territorium som sidste år med undtagelse af de tab, de har taget på f.eks. Tikrit. Hvis man lægger et konfliktkort fra sommer sidste år ud over et fra nu, så vil man se, at de stort set ligner hinanden. Visse steder stikker ud, der har IS fået mere kontrol, f.eks. i Palmyra," Lars Cramer-Larsen, oberstløjtnant og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

"Vi har set et internationalt engagement være i gang siden oktober sidste år, men hovedkonklusionen er, at IS er ikke slået. Denne størrelse er kommet for at blive, og det er vi nok nødt til at forholde os til længe endnu. Det er en trussel, som er meget regional, men konsekvenserne er langtrækkende, fordi vi også ser ekstremisme udfolde sig i Europa og Nordafrika som en del af det. Så vi må sige, at Islamisk Stat agerer stadig i overensstemmelse med strategi, de er stadig i stand til at gennemføre spektakulære, større angreb, hvilket vi bl.a har set i Ramadi i Irak," fortsætter han.

En USA-ledet international koalition har i samarbejde med Irak sat sig som mål at bekæmpe IS i både Syrien og Irak, men trods adskillige luftangreb er det bl.a. lykkedes for IS at indtage først Ramadi i Irak og siden oldtidsbyen Palmyra i Syrien.

Da IS i maj indtog Ramadi, flygtede de irakiske styrker, hvilket bekræftede bekymringen for, at den irakiske hær ikke er stærk nok til at bekæmpede jihadisterne på jorden.

"Modsat må man også sige, at IS har taget en del tab. F.eks. er der prominente ledere, som er slået ihjel ved luftangreb, og angrebene har været med til at bremse Islamisk Stat i nogen grad, men det har ikke slået dem. I mange tilfælde er flyene vendt tilbage fra angreb uden at have afleveret deres våben, fordi de ikke har haft sikkerhed nok for, at det mål, de er gået efter, har været det rigtige. Tikrit er et af de få områder, hvor det er gået godt. Her har irakerne samarbejdet med de shiamuslimske militser og tilbageerobret byen," siger Lars Cramer-Larsen.

Indsættelse af shiamilitserne er dog ikke uden problemer, for civilbefolkningen har fortalt om overgreb fra militserne, og i et land, hvor sunnierne føler sig undertrykt, skaber det frygt at lade militserne tage over.

"Helt grundlæggende kan IS ikke kun slåes militært. Der skal også være en diplomatisk/politisk indsats, en informationsindsats og en økonomisk indsats. Men lige nu kontrollerer IS territorium, og de har ikke stået over for en kapabel landstyrke, som har kunnet udfordre dem. Alle har ventet på, at irakerne ville sende en større modoffensiv ind, men det er ikke sket, fordi irakerne ikke er nået så langt endnu. Man har vurderet, at irakerne skal bruge 80-100.000 specialtrænede soldater, og de er ikke engang halvvejs," siger Lars Cramer-Larsen, der kalder IS' tab for "ikke betydelige".

Ifølge militæranalytikeren er det hovedsageligt situationerne i to lande, der står i vejen for bekæmpelsen af IS.

"I Syrien og Libyen er der et totalt magtvakuum, hvor intet centralt styrer sikkerheden. I Syrien er der borgerkrig, og Bashar al-Assad er ikke i stand til at gøre noget som helst, og derfor kan Islamisk Stat sprede sig fuldstændig uhindret. I Libyen har vi et land, der er delt på midten. Den internationalt anerkendte regering i øst er udfordret af en sammenslutning af forskellige klaner i vest, og de taler ikke sammen, og det efterladte magtvakuum betyder, at mange militante ekstremister fra Afrika søger dertil for at lade sig træne."

Lars Cramer-Larsen siger, at IS igennem nogle år har benyttet sig af Ramadan-måneden til at opnå strategiske målsætninger. Og da Ramadan begyndte, skete det med en opfordring fra IS om at benytte sig af måneden til angribe mål rundt om i verden. Således lovede bevægelsen ekstra belønninger i Paradis til dem, der angriber vantro under Ramadan.

Derfor er det ikke overraskende, at man har set øget terroraktivitet i den senere tid.

Senest tog bevægelsen ansvaret for fredagens terrorangreb mod et turisthotel i den tunesiske kystby Sousse, hvor en bevæbnet mand skød og dræbte 39 strand- og hotelgæster.