Iraks premierminister kan snart være fortid

Efter valget den 30. april så det ud til, at Iraks siddende premierminister, Nouri al-Maliki, havde vundet sin tredje periode.

Men han har endnu ikke haft held til at danne en regering, for han mangler støtten fra to andre politiske blokke for at have flertal.

Men efter massivt pres fra ind- og udland lød det torsdag fra præsidentens administration, at det nye parlament skal samles tirsdag, hvorefter det har 30 dage til at udnævne en ny præsident og efterfølgende 15 dage til at udpege en premierminister.

Det skriver bl.a. AP og Reuters.

Kan få svært ved at holde på magten

Og noget tyder på, at det kan blive svært for Maliki at blive siddende, for flere andre partier har bedt Malikis parti om at droppe ham som kandidat. Sker det ikke, vil man stille med en række modkandidater.

USA har tidligere gjort det klart, at den irakiske premierminister Nouri al-Maliki bør gå af.

Og også den ledende shiamuslimske storayatollah Ali al-Sistani har opfordret til, at man danner en ny regering.

Mange mener, at den shiamuslimske Maliki er en af årsagerne til, at den fundamentalistiske, sunnimuslimske bevægelse Den Islamiske Stat i Irak og Levanten,Isil, har haft held til at erobre flere irakiske byer med hjælp fra utilfredse sunnier.

Symbolet på korruption

Premierministeren har samlet magten hos sig selv og sine shiamuslimske allierede, mens sunnierne ikke har fået nogen indflydelse i regeringen og er blevet marginaliseret politisk set.

"Maliki er blevet symbolet på korruption, ineffektivitet og at holde sunnierne ude, så det kan have stor symbolsk betydning, hvis han går af," siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig.

Shiamuslimerne udgør flertallet af den irakiske befolkning, så en ny premierminister vil med al sandsynlighed også være shiamuslim.

"Det vil være afgørende, at man får overbevist sunnierne om, at vedkommende er den rigtige til posten, og at man får nogle ledende sunnier med i regeringen," siger Helle Malmvig.

Syrerne angreb, men hvor?

Torsdag bekræftede Maliki umiddelbart over for BBC, at syriske kampfly havde gennemført luftangreb i Irak i denne uge. Angrebene havde været rettet mod Isil nær grænsebyen Al-Qaim, som islamisterne har fået kontrollen over, lød det i oversættelsen af interviewet.

Den blev senere rettet til, at angrebet var foregået på den syriske side af grænsen. Militærkilder og oprørere siger dog, at angrebet fandt sted i Irak.

"Vi byder ethvert syrisk angreb mod Isil velkomment," sagde Maliki dog til BBC.

Svært for USA

Det syriske regime er ikke ligefrem populært i den vestlige verden efter tre års borgerkrig, hvor præsident Bashar al-Assad ifølge FN har begået forbrydelser mod menneskeheden i forsøget på at nedkæmpe oprøret.

Derfor sætter det USA i en speget situation, at regimet hjælper Irak, som USA's soldater forlod for blot to år siden.

Også Iran, som den tidligere amerikanske præsident George W. Bush placerede i "ondskabens akse", har ifølge New York Times' oplysninger sendt overvågningsdroner og andet militært udstyr til Irak.

USA har indtil videre blot sendt 300 "militære rådgivere" til landet og har indtil videre afvist militære angreb.

Russiske kampfly

Således siger Maliki til BBC, at han har haft samtaler med Rusland om leverancer af kampfly, fordi USA tøver.

"USA står i en vanskelig situation, når der ser ud til at være tale om en alliance mellem både Syrien, Iran og Malikis regering. For man har ikke lyst til at kæmpe side om side med Iran og Syrien. Omvendt er USA ikke begejstret for Isil og er klar over, at shiamuslimerne skal have en betydelig del af magten i Irak, fordi de udgør flertallet," siger Helle Malmvig.

Den britiske udenrigsminister William Hague besøger netop nu Bagdad, hvorfra han har udtalt, at Iraks vigtigste prioritet er at danne en inkluderende regering.