Ringen er sluttet: Nu vil Israel igen have Gaza By evakueret
Ni måneder efter at krigen begyndte i Gaza By, er byen igen blevet en kampzone. En halv million mennesker er blevet opfordret til at flygte.
Næsten ni måneder efter at over en million mennesker i Gaza By i krigens første uge blev opfordret til at evakuere, har det israelske militær igen kastet flyvesedler ud over den bombede by for at få de tilbageværende indbyggere til at flygte – igen.
Opfordringen kommer efter flere dage med luftbombardementer på tværs af enklaven.