Satellitbilleder indikerer, at iransk base blev ramt hårdere end først antaget
Den iranske udenrigsminister har i et interview afvist, at luftangrebet nær byen Isfahan resulterede i nogen nævneværdig skade. Virkeligheden kan dog være en anden.
»Det var mere som det legetøj, vores børn leger med – ikke droner.«
Sådan sagde Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, i et interview med NBC om de våben, der blev brugt i et luftangreb nær byen Isfahan. Et angreb, som Israel med al sandsynlighed stod bag.
Selvom udenrigsministeren forsøgte at bagatellisere angrebet, tyder nye satellitbilleder fra Planet Labs – et amerikansk selskab, der tager billeder af Jorden for at overvåge ændringer – at Iran blev ramt betydeligt hårdere af Israels gengældelsesaktion, end styret officielt vil indrømme.