Danmarks »ubesungne helte« tager et år mere i krigen mod IS

De lever en anonym tilværelse bag radarskærme og ude i ørkenstøvet på Al Asad-luftbasen i Irak.

De kaster hverken bomber eller skyder med skarpt mod IS-krigere.

Men tag ikke fejl.

De ca. 30 soldater fra Flyvevåbnet, der er udsendt som en del af Danmarks såkaldte radarbidrag til krigen mod IS, spiller en nøglerolle for den internationale koalition, som bekæmper terrorgruppen Islamisk Stat. Også selvom de – undskyld udtrykket – er fløjet lidt under radaren sammenlignet med F-16-flyene, jægersoldaterne og de øvrige danske udsendte.

»Man kan sagtens kalde dem de ubesungne helte i Danmarks bidrag,« siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer under Forsvarsakademiet.

»En radar er måske ikke nær så sexet som et kampflybidrag, men den er sindssygt vigtig for koalitionens indsats,« understreger han.

Alene det første halve år, den var udsendt, havde radaren kontrol med over 16.000 fly. Og ifølge radarfolkene selv driver de den mest driftsikre radar i hele Mellemøsten.

Regeringen har da også gang på gang understreget, at den USA-ledede koalition sætter stor pris på- og efterspørger den langtrækkende danske radar. Tirsdag nikkede et flertal i Folketinget ja til at forlænge bidragets udstationering i Irak yderlige ét år frem til januar 2019.

Til den tid vil den 22 tons tunge TPS77-radar havde været udsendt til Al Assad-luftbasen vest for Bagdad i Irak i tre år.

192 danske soldater har hjemme på basen, men mens hovedparten træner og uddanner irakiske soldater, så er kun en mindre gruppe tilknyttet radarbidraget. Knap 10 i alt. De knokler til gengæld for at holde radaren kørende i døgndrift og for at sikre, at dens satellitforbindelse er oppe.

Radaren er mobil og kan pakkes sammen i to containere, så den kan transporteres i to Hercules-fly. Når først den er nået frem, kan den være klar til brug på mindre end en time, men den står altså permanent på Al Asad-basen.

Herfra kan den holde øje med samtlige fly i luften inden for en radius på ca. 470 km. Alt hvad den opfanger sendes via en sikret satellitforbindelse ca. 1.500 km. sydøstpå til et såkaldt kontrol- og varslingscenter på Al Dhafra luftbasen i De Forenede Arabiske Emirater. Her er omkring 15 danske operatører fra Flyvevåbnets Air Control Wing i Karup sammen med amerikanerne med til at koordinere og overvåge hele luftkrigen mod IS.

Sammen med amerikanske AWACS-overvågningsfly, som konstant er i luften, giver radaren altså et livebillede af luftrummet over Irak og det østlige Syrien.

»Hvis den radar ikke stod her, så var man faktisk blind. Så ville man ikke kunne se, hvad der skete over Irak på samme niveau, som man kan nu,« fortalte chefen for radarbidraget for nylig i DR’s P1-magasin Droner og Kanoner.

Den danske radar har nemlig vist sig at være langt mere driftssikker med en langt højere ”oppetid” end de øvrige radarer i Irak, som ellers er mere avancerede.

»Så når chefen møder ind på arbejde om morgenen nede i Emiraterne (i radarovervågningscentret, red.), så kigger han på, om den danske radar er med. Hvis den er det, så behøver han ikke bekymre sig meget mere om det. Til gengæld - hvis vores radar ikke er med - så får han flere grå hår, end han har i forvejen, for de andre radarer leverer ikke samme billede som vores,« sagde radarchefen, som i DR-udsendelsen kun blev kaldt ved sit fornavn, Henrik.

Hvis der sker nedbrud eller det på anden vis glipper med den landbaserede radarovervågning, så sender koalitionen et amerikansk AWACS-overvågningsfly på vingerne, men det er en langt dyrere løsning end den danske radar.

Karsten Marrup forklarer, at uden solid radarovervågning ville det ikke være muligt at koordinere og afvikle koalitionens mange luftoperationer og bombetogter i det vestlige Irak og østlige Syrien. Der er mange fly og droner i luften døgnet rundt, og de afløser løbende hinanden, får ændret destination midt i det hele og skal mødes med tankfly i luften, for at få fyldt brændstof på.

»Det er et kæmpe puslespil at få til at gå op,« siger Karsten Marrup.

Og dét puslespil bliver kun mere kompliceret i takt med, at IS’s mister territorium. Terrorgruppens tilbagetog betyder nemlig, at det luftrum, som koalitionens kampfly bomber i, også bliver mindre.

»Der bliver simpelthen mindre og mindre plads med flere og flere fly koncentreret. Så ”stabler” man flyene oven på hinanden i forskellige flyvehøjder,« forklarer majoren, som ikke er spor overrasket over, regeringen vil lade radarstationen blive i Irak et år mere.

»Det var helt forventeligt, eftersom den er meget efterspurgt af koalitionen,« siger han.

I Folketinget har Enhedslisten tidligere udtrykt bekymring for, at oplysninger fra den danske radar havner i hænderne på iransk eller syrisk militær, som kunne tænkes at misbruge oplysningerne.

Men det har Forsvarsministeriet umiddelbart afvist. I et svar til Folketinget skrev tidligere forsvarsminister Peter Christensen (V), at der er indgået en aftale med den amerikanske centralkommando, CENTCOM, om at data fra den danske radar kun vil blive brugt til at »opbygge det samlede luftbillede til støtte for koalitionens indsats mod ISIL.«

Foreløbig bakker regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale op om at forlænge radarbidraget yderligere et år.