Kim Walls mor: »Hun gav en stemme til de svage, de udsatte og marginaliserede mennesker«
Den svenske journalists familie mangler stadig svar på mange spørgsmål.
Familie og venner til den afdøde svenske journalist Kim Wall har med uendelig sorg og forfærdelse taget imod nyheden om, at deres datter og søster er blevet fundet.
Det skriver Kim Walls mor, Ingrid Wall, i et offentligt opslag på Facebook.
»Omfanget af katastrofen, kan vi ikke endnu overskue, og mange spørgsmål mangler at blive besvaret. Tragedien har ikke bare ramt os og den øvrige familie, men også venner og kolleger rundt om i verden,« skriver hun.
Onsdag morgen har Københavns Politi oplyst på Twitter, at man har et dna-match mellem Kim Wall og den torso, der mandag blev fundet i vandet ved Amager. Tirsdag oplyste politiet, at arme, ben og hoved så ud til bevidst at være fjernet fra liget.
Den 30-årige kvinde har været eftersøgt, siden hun den 10. august sejlede ud med opfinderen Peter Madsen i udbåden ”UC3 Nautilus” fra Refshaleøen i København. Mandag oplyste politiet, at Peter Madsen ved et grundlovsforhør den 12. august forklarede, at Kim Wall døde i en ulykke om bord på ubåden, hvorefter han »begravede hende til søs«.
Peter Madsen er varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Han nægter sig skyldig i drab.
»I løbet af de frygtelige dage, der er gået siden Kim forsvandt, har vi modtaget utallige beviser på, hvordan elsket og værdsat hun var, både som menneske og ven og som professionel journalist. Fra alle hjørner i verden kommer der beviser på, at Kim formåede at være en person, der gjorde en forskel,« skriver Ingrid Wall i Facebook-opslaget.
Kim Wall, der stammer fra Skåne, blev uddannet journalist i 2013 og nåede i løbet af sin korte karriere at skrive for flere store internationale medier. Hun har bl.a. fået publiceret artikler og billeder i den britiske avis The Guardian samt i New York Times, South China Morning Post og magasinet Vice.
Hun boede i Beijing og New York og rapporterede fra alverdens brændpunkter. Hun fortalte både historier fra Afrika, Asien, på Stillehavet og Østersøen.
»Hun har fundet og fortalt historier fra forskellige dele af kloden, historier, der skal skrives. Kim rejste i flere måneder i det sydlige Stillehav for at lade verden vide, hvad der sker med befolkningen på øerne, der falder som følge af de atomare eksplosioner. Hun lod os følge med til jordskælvsramte Haiti, til Idi Amins torturkamre i Uganda og minefelter i Sri Lanka. Hun gav en stemme til de svage, de udsatte og marginaliserede mennesker. Den stemme var nødvendig lang, lang tid endnu. Nu er det ikke sådan,« skriver Ingrid Wall.