Sveriges regering vil begrænse ytringsfriheden for bestemte hjemmesider

Den svenske regering ønsker at gennemføre en række grundlovsændringer som – hvis de bliver vedtaget – vil begrænse ytringsfriheden for visse hjemmesider.

Konkret foreslår regeringen, at forbyde søgbare registre og databaser at nævne følsomme personoplysninger såsom etnisk oprindelse, hudfarve, politisk eller religiøs observans samt seksuel orientering.

Også eventuelle domme eller sigtelser for kriminalitet skal kunne forbydes.

Det samme gælder helbredsoplysninger, medlemskab af fagforeninger eller andre oplysninger, som kan identificere en person.

Forslaget fremgår af et større medieudspil, som den svenske regering med statsminister Stefan Löfven (S) i spidsen står bag:

»Databaser som indsamler og formidler oplysninger om eksempelvis domme for kriminalitet skal kunne forbydes,« skriver regeringen, som selv betegner forslaget som en »begrænsning af grundlovsbeskyttelsen«.

Stramningen skal ramme hjemmesider, hvor personfølsomme oplysninger præsenteres på en sådan måde, at de er søgbare og udgør en »særlig risiko« for krænkelse af privatlivets fred. I dag er disse hjemmesider beskyttet af Sveriges love om ytrings- og pressefrihed og har dermed videre rammer, end persondataloven ellers sætter.

Regeringsudspillet bygger på anbefalinger fra den såkaldte Mediegrundlagskomité, som præsenterede sin rapport i september sidste år.

Forbuddet mod de nævnte personfølsomme oplysninger skal skrives ind Sveriges trykkefrihedsgrundlov – som også omfatter trykte medier – og i ytringsfrihedsgrundloven, som omfatter blandt andet TV, radio, websteder og databaser.

Journalister og traditionelle medier skal dog ikke være omfattet af de nye begrænsninger, understreger den svenske regering.

Alligevel frygter det svenske journalistforbund, at forslaget vil indskrænke traditionelle mediers ytrings- og pressefrihed, fordi det kan være uklart, hvad der udgør et »traditionelt« medie, skriver journalistforbundet i et høringssvar.

»Journalistforbundet ser en risiko for, at forslagene vil være problematiske at gennemføre, når det skal afgøres, om en oplysningssamling er inden for rammen af en traditionel medievirksomhed. I dag findes for eksempel medier, som i høj gad bruger digitale værktøjer i sin rapportering, og det er ikke sikkert, at de udgør en traditionel medievirksomhed,« skriver forbundet.

Samtidig kritiseres grundlovsændringerne for at udgøre en »stor begrænsning af trykke- og ytringsfriheden«, og journalistforbundet afviser derfor at støtte forslaget.

Landsretten i Skåne og Blekinge går endnu længere og kalder forslaget for censur.

Omvendt har Rigsdagens Ombudsmand ingen indvendinger.

Ifølge Dagens Nyheter er en af de hjemmesider, som ikke længere skal have samme grundlovssikrede beskyttelse som aviser og andre nyhedsmedier, den kontroversielle hjemmeside Lexbase.

Lexbase er en database, hvor brugerne kan søge på privatpersoner eller virksomheder, for at se om de er dømt for lovovertrædelser eller har været involveret i en retssag i deres fortid. Oplysningerne indsamles systematisk fra domstole og andre retslige myndigheder og kan blandt andet søges frem på et kort med adresser. 

Den rød-grønne svenske regering begrunder grundlovsændringerne med den teknologiske udvikling og internettets søgemuligheder, hvor man med simple værktøjer kan finde oplysninger om næsten alle borgere.

I første omgang har justitsminister Morgan Johansson sendt forslagene videre til det svenske lovråd, som nu skal undersøge om grundlovsændringerne rent faktisk er lovlige.

Først derefter – og efter eventuelle ændringer – fremsætter regeringen de endelige lovforslag for Rigsdagen.

Regeringen lægger dog allerede nu op til, at ændringerne skal træde i kraft 1. januar 2019.

I Danmark vedtog Folketinget før sommeren et lovforslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som blandt andet gør det muligt at blokere hjemmesider, hvis politiet mener, at hjemmesiderne bruges til overtrædelser af straffeloven såsom propaganda for terrororganisationer.

Forslaget blev vedtaget med støtte fra VLAK-regeringspartierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale.