Fakta: Hvilken magt har Frankrigs præsident?

39-årige Emmanuel Macron indsættes søndag som Frankrigs nye præsident.

Men hvilken magt har man som præsident i Frankrig? Og hvordan fungerer det politiske system?

Det kan du blive klogere på her.

Præsidenten

Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved, ligesom dronning Margrethe er det i Danmark, og er desuden militærets øverstkommanderende.

Det har siden 2012 været socialisten François Hollande.

Præsidenten fastlægger politikken sammen med landets regering, der på fransk kaldes Conseil des ministres.

Præsidenten vælges fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder. Den officielle embedsbolig hedder Elysée-palæet og ligger i Paris.

Premierministeren

Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren, som har til opgave at danne en regering.

I praksis er det dog noget, som præsidenten gør i samarbejde med premierministeren - medmindre de to er fra hver deres politiske blok.

Præsidenten skal desuden godkende ministrene.

Conseil des ministres

Den franske regering, også kaldet Conseil des ministres, ledes af premierministeren.

Der er typisk mellem 30 og 40 medlemmer af regeringen. Ministrene har magten til at bestemme politik. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet.

Regeringen holder ugentligt et møde under ledelse af præsidenten. De finder som regel sted i embedsboligen Elyséepalæet og har som regel deltagelse af omkring 15 personer.

Parlamentet

De to kamre, Nationalforsamlingen og Senatet, udgør tilsammen det franske parlament.

Parlamentsmedlemmer fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.

Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, også kendt som députés, vælges hvert femte år over to valgrunder kort efter præsidentvalget er afsluttet.

I år finder de sted 11. og 18. juni. Der er i øjeblikket 577 députés, og partiet Socialisterne har flertallet.

Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere.

Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges så en tredjedel af de i alt 348 medlemmer. Højrefløjen sidder lige nu på flertallet.

Partierne

Fransk politik har typisk været domineret af to blokke.

Hidtil har det franske socialistparti, Parti Socialiste, udgjort kernen i venstrefløjen, mens det konservative parti, Les Républicains, har været det centrale parti på højrefløjen.

Begge partier er lige nu de to klart største i Nationalforsamlingen, men opnåede dårlige resultater ved præsidentvalget.

Det forventes derfor også, at de går tilbage ved det kommende valg i juni til fordel for Front National og En Marche!, som de to præsidentkandidater, der var tilbage i anden valgrunde, repræsenterer.

Kilder: The Telegraph