Løkke sætter omstridt russisk gasledning på dagsordenen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil under EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles presse på for at få EU på banen i den uhyre følsomme sag om den russiske Nordstream 2-gasrørledning, der blandt andet skal gå gennem dansk farvand i Østersøen.

»Jeg agter ved det førstkommende europæiske topmøde senere på ugen at appellere til EU-Kommissionen om at få Nordstream 2 vurderet i en bredere sammenhæng,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Også Polen ventes at rejse spørgsmålet på topmødet.

Den danske regering skal i den kommende tid tage stilling til, om man skal afvise eller godkende en ansøgning fra Nordstream 2-selskabet, der er ejet af det russiske statskontrollerede gasmonopol Gazprom.

Selskabet forventes i løbet af kort tid at søge om tilladelse til at bygge en gasledning, som skal gå fra Rusland via Østersøen og syd om Bornholm til Tyskland. Og det kan blive tæt ved umuligt at sige nej, medmindre EU skrider til handling, lyder det fra statsministeren.

»Sandheden ved den sag er, at Danmarks isolerede muligheder for at håndtere det på anden måde end bare at sagsbehandle det og give en tilladelse er meget indskrænkede, hvis man kigger på internationale konventioner og havret,« siger Lars Løkke Rasmussen.

International ret

Han henviser til, at internationale traktater betyder, at tredjelande har ret til at føre kabler og rørledninger i andres havområder, medmindre de skader miljøet.

»Derfor har vi ad mange omgange – uden at få en reaktion – bedt om, at man foretager en europæisk vurdering af dette projekt, og det har vi ikke fået endnu. Hvis vi skal kunne agere anderledes end Tyskland og Sverige i denne sag, så skal vi op at stå på en europæisk platform,« siger statsministeren.

Planerne for udvidelse af den store russiske gasledning har tidligere skabt stor splittelse på topmøderne i Bruxelles.

Især i Østeuropa er modstanden stor, fordi mange lande vil miste transitindtægter på russisk gas, ikke mindst i det EU-støttede Ukraine, som står til et milliardtab.

Flere EU-lande mener også, at gasprojektet er i strid med EU’s energiunion, som blandt andet har til formål at begrænse afhængigheden af russisk gas.

Gasledningen til Tyskland vil ifølge kritikerne øge russernes greb om det europæiske energimarked. Blandt andet vil russiske Gazprom efter alt at dømme komme til at sidde på 60 pct. af markedet i Tyskland.

I slutningen af januar besluttede Sveriges regering noget modvilligt, at Karlshamn får lov til at blive forsyningshavn for byggeriet af den russiske gasledning. Sverige havde eller i første omgang takket nej af »sikkerhedspolitiske årsager«.

Rønne bød ind

Dermed slap den danske regering for at tage stilling til et prekært problem, fordi Rønne Havn også havde positioneret sig selv som en mulig forsyningshavn, hvilket ville have tvunget regeringen til at tage stilling til den yderst følsomme sikkerhedspolitiske sag.

Men i løbet af kort tid blusser sagen op igen, når den danske regering modtager en ansøgning fra Gazprom.