Tysk politiker ikke velkommen til Holocaust-ceremoni - han kommer alligevel

For nylig satte formanden for det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (Afd) i Thüringen, Björn Höcke, sindene i kog.

Det skete, da han i en tale til et lukket arrangement afholdt af AfD’s ungdomsorganisation i Dresden kaldte den 19.000 kvm. store stenlabyrint i Berlin, som udgør mindesmærket for Europas myrdede jøder, for »et skammens mindesmærke.«

Og nu har Höcke atter gjort sig negativt bemærket.

I samme tale plæderede han nemlig også for et opgør med en kultur, som opfordrer til en evig ihukommelse af nazitidens forbrydelser, og fredag er netop dagen, hvor det sker. Den 27. januar er nemlig den internationale mindedag for ofrene for Holocaust. Dagen bliver markeret adskillige steder i verden, ikke mindst ved de tidligere kz-lejre, og Buchenwald i Tyskland er ingen undtagelse.

Björn Höcke var i sin egenskab af gruppeformand for AfD i Thüringens landdag, blandt de mange politikere, som var inviteret til en mindehøjtidelighed ved Buchenwald. Men efter afsløringen af den omstridte tale har fonden bag mindesmærket trukket invitationen tilbage.

I et brev til Höcke skriver fonden ifølge flere medier, at netop dagen og stedet er afgørende elementer i den offentlige erindring, som Höcke har krænket med sine ord.

»Vi finder det derfor passende, at De ikke deltager i den højtidelige ceremoni til ære for ofrene for nationalsocialismen,« lyder det.

Ærespræsidenten for den Internationale Komité Buchenwald-Dora og Kommandos Bertrand Herz udtaler ifølge AFP:

»De, der overlevede nazibarbariet og de pårørende til de dræbte kan ikke tillade, at betydningen af Holocaust bliver relativiseret, og at ihukommelsen af ofrene bliver nedvurderet.«

Men Björn Höcke har ikke tænkt sig at blive væk.

I et brev til fondsdirektøren Volkhard Knigge svarer han ifølge tyske medier:

»Det er ikke op til Dem at afgøre hvem, som deltager, og hvem som ikke deltager i denne officielle mindehøjtidelighed på vegne af et forfatningsorgan.«

Talen i Dresden indeholdt henvisninger til bombardementet af Dresden under Anden Verdenskrig, som blev sammenlignet med »krigsforbrydelser« som bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. Derudover talte Höcke om afnazificeringen af tyskerne. Begge ting, som ifølge politikeren, var forsøg på at udradere den tyske kollektive identitet.

Men i brevet til Knigge understreger Höcke ifølge Mitteldeutscher Rundfunk, at han ikke har kaldt Holocaust-mindesmærket for en skamplet. Da han talte om skam, henviste han således ifølge forklaringen til forbrydelserne under Holocaust. Samtidig bedyrede han, at han aldrig har sat spørgsmålstegn ved, at man skal mindes jødeforfølgelsen.

I 2016 var der dobbelt så mange antisemitiske overfald i Tyskland, som i 2015. Fra januar til september 2015 blev der registreret 194 antisemitiske handlinger. I den samme periode året efter var tallet nået op på 461.