Fotograf dokumenterede drab på russisk ambassadør

»Arrangementet var egentlig en rutineopgave - åbningen af en udstilling af fotografier af Rusland - så da manden på scenen trak en pistol, frøs jeg fuldstændig. Det virkede som et skuespil. Folk skreg, gemte sig bag søjler og under borde og lå på gulvet. Jeg var bange og forvirret, men jeg fandt delvis dækning bag en mur og forsøgte at gøre mit job: at fotografere.«

Sådan beskriver fotografen fra the Associated Press Burhan Ozbilici minutterne omkring attentatet på den russiske ambassadør i Tyrkiet, Andrei Karlov, som han ufrivilligt overværede og instinktivt dokumenterede.

Andrej Karlov var midt i sin tale ved åbningen af en fotoudstilling i den tyrkiske hovedstad Ankara, da en tyrkisk politibetjent klædt i sort jakkesæt og slips rejste sig og skød ambassadøren i ryggen og dræbte ham.

Stående over sit offer, som lå på ryggen og udåndede, begrundede gerningsmanden med hævet pistol sin handling. »Glem ikke Aleppo, glem ikke Syrien,« råbte han, mens han påkaldte sig Gud. »Allah er stor«, råbte han foran et skræmt publikum.

Det lykkedes Burhan Ozbilici at tage adskillige billeder af hændelsen, som sendte bølger af fordømmelse rundt i verden i timerne efter attentatet.

At billederne overhovedet blev taget, er ifølge fotochef på Jyllands-Posten, Brian Karmark, ikke en selvfølge.

»Det er en fotograf på en ganske almindelig dagligdagsopgave, som pludselig bliver livsfarlig. I sådan en situation handler man instinktivt. Nogen ville gå i dækning, mens andre blandt andre ham her rent instinktivt fortsætter med at fotografere,« forklarer Brian Karmark.

I en blog på AP's hjemmeside forklarer Burhan Ozbilici, at han i situationen ikke nåede at tænke meget. Hans fokus var kun på at tage billeder af, hvad der skete.

»Jeg tænker, at jeg er der. Selv hvis jeg bliver ramt og såret, eller dræbt, så er jeg journalist. Jeg er nødt til at gøre mit arbejde. Jeg kunne også have flygtet uden at tage billeder. Men jeg vil ikke have et ordentligt svar, hvis folk senere spurgte mig: "Hvorfor tog du ikke nogen billeder?"« skriver Burhan Ozbilici.

Ved fotoudstillingen var der adskillige fremmødte, som overværede de voldsomme scener. Også dem fik Burhan Ozbilici dokumenteret med sit kamera.

»Fotografen er så tæt på, at det nærmest ligner opstillede billeder. Vi er vant til, at billeder, der dokumenterer hændelser på stedet, er grynede, uklare og rystede. Men de her billeder er velkomponerede og skarpe. Den gode kvalitet gør, at hændelsen virker uvirkelig og surrelistisk. Det minder på mange måder om en actionfilm,« siger Brian Karmark.

Billedernes voldsomme motiv og situationens alvor medfører naturlige overvejelser, om hvorvidt billederne overhovedet kan vises, forklarer Brian Karmark.

»Normalt bringer vi ikke billeder af døde mennesker. Men det her er en undtagelse. Da ambassadøren er en offentlig kendt person ved et offentligt arrangement, så kan man bedre tillade sig at bringe billederne, selvom de er voldsomme,« siger Brian Karmark.

»Havde det været en privatperson, der var blevet dræbt, så havde der været nogle andre overvejelser. Vi skal bare sørge for, at vi ikke bidrager til terrorristernes propaganda. Vi må ikke løbe terrorristernes ærinde,« siger han.

Efter attentatet blev gerningsmanden, der er identificeret som en lokal politibetjent, dræbt i en skudveksling med politiet.