Racistisk had mod mørkhudet luciabrud blev for meget for varehus

En kort- og krølhåret dreng med mørk hud og brune øjne kigger ind i kameraet med et lille smil på læben. På hovedet bærer han en guldkrone med elektriske lys, og på kroppen sidder en hvid kjole med krave.

Billedet var indtil for nylig en reklame for det svenske varehus Åhléns og kunne ses på hjemmesiden og Facebook. Men nu er det væk. Det afstedkom nemlig så mange vrede og hadefulde kommentarer, at varehuset valgte at fjerne det.

»Vi har i dag besluttet at fjerne luciabilledet fra vores egne kanaler. Kommentarerne til billedet har været voldsomme de seneste dage, og billedet er blevet spredt og bliver fortsat spredt i fora med værdier, som Åhléns ikke støtter. Beslutningen er først og fremmest taget af hensyn til drengen og familien,« lyder det på Åhléns Facebook-side.

For mange havde svært ved at forstå, hvordan en person med mørk hud kunne repræsentere noget, som for dem er meget svensk.

»"Mangfoldighed" = folkedrab på hvide.«

»Modbydeligt af jer at gøre nar ad vores nordiske traditioner på den måde.«

»Det er at øve vold mod vores traditioner.«

»For fanden jeg brækker mig.«

Sådan lød nogle af de reaktioner ifølge bl.a. Expressen. Reaktioner, som siden er blevet slettet fra Åhléns Facebook-side. Og selv om disse beskeder efterfølgende langt blev overgået i antal af positive meldinger, blev det alligevel for meget for drengens familie med al opmærksomheden, og at billedet blev lagt ud på diverse højrenationalistiske hjemmesider.

De kritiske røster reagerede ikke kun på drengens hudfarve, men også det faktum, at man havde valgt en dreng som luciabrud, når helgeninden Lucia var en ung kvinde. Andre mente, at Åhléns misbrugte barnet i et forsøg på at få positiv omtale ved at vise mangfoldighed.

Men knap var drengens billede forsvundet fra Facebook og hjemmesiden, før kendte og ukendte svenskere begyndte at poste billeder af sig selv som luciabrude under hashtaggene #jagärlucia og #jagärhär - sidstnævnte er også navnet på en Facebook-gruppe, som blev oprettet i foråret for at imødegå nethad. Her er medlemstallet nu oppe på flere end 35.000.

Blandt de kendte svenskere, som har taget del i kampagnen, er kulturminister Alice Bah Kuhnke, som er halvt gambianer.

»Vi må vise civilcourage, og jeg ved, at vi er mange. Alle har måske ikke organiseret sig, og vi har måske taget menneskelivets ligeværd for givet, men nu er det på tide, at vi rejser os op op og protesterer,« siger hun til SVT.

I 2012 vakte det ligeledes vrede, da SVT valgte den da 14-årige mørklødede Astrid Cederlöf som luciabrud til en koncert, som blev sendt på tv. Hadet brød ud i lys lue på nettet, hvor nogle bl.a. kaldte hende »negerlucia« og mente, at SVT »ydmygede« seerne.

I dag siger hun til den svenske statsradiofoni:

»Jeg bliver så frygtelig ked af det. Intet barn, intet menneske bør nogensinde blive udsat for et sådant had, som ikke bunder i noget rationelt. Samtidig bliver jeg meget stolt og glad over, at der findes mennesker, som står op for kærlighed, omtanke og ydmyghed.«

Luciadag, som bliver markeret den 13. december, er oprindeligt en fest for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn betyder lys. Lucia var angiveligt en kristen kvinde, som levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien. Her delte hun mad ud til de fattige og bar lys på hovedet for at have begge hænder frie til at hjælpe.

Efter reformationen holdt man op med at fejre dagen officielt i Danmark, men i Sverige holdt man fast, og fra ca. 1920 blev luciaoptoget en fast etableret tradition med luciabrud, stjernedrenge og terner. Skikken spredte sig til Danmark efter Anden Verdenskrig.