EU-blokken begynder at smuldre
Resultatet af den italienske folkeafstemning er yderligere bevis på, at magten i Bruxelles får en stadig kortere rækkevidde. Det vurderer flere eksperter.
Efter brexit lignede EU en skabning med hårdt brug for førstehjælp.
Men i stedet for mund-til-mund har den europæiske union bare fået på munden af den italienske befolkning. Det vurderer flere akademikere og politikere.
»Jeg tror, at EU begyndte at smuldre med brexit. Det er op til de øvrige 27 regeringer at genstarte Europa. Det var vores politik, det var vores mål i Renzis regering. Men det er klart, at Europa nu mister en stor politisk aktør til sin genrejsning,« sagde en nedslået Sandro Gozi, Italiens EU-minister, til BBC Radio 4 efter resultatet var en kendsgerning.
Det skriver The Independent.
Italienerne stemte i weekenden nej til en række forfatningsændringer, anført af premierminister Renzi, som skulle styrke regeringens handlekraft.
Der er siden blevet spekuleret i, om afstemningens resultat reflekterer et folkeligt opgør med eliten, som set i både brexit og det amerikanske præsidentvalg. Uanset, så åbner italienernes nej til Matteo Renzi og hans Partito Democratico for en EU-skeptisk fløj i form af den anti-politiske Femstjernbevægelse, som allerede har varslet, at de vil presse på for en italiensk afstemning om fortsat EU-medlemsskab, skulle de komme til magten.
»EU-systemet i sin nuværende form møder ikke befolkningens behov. Det er et økonomisk system, som ikke er i stand til at hjælpe med de indvandrings- og finansielle problemer, der er i Europa,« siger Daniele Caprera fra Femstjernebevægelsen til BBC Radio 4.
Resultatet af den italienske afstemning kommer, efter den i folket ulmende mistillid til alting Bruxelles netop havde manifesteret sig ved, at Storbritannien, unionens næststørste økonomi, slap tøjlerne til det europæiske fastland. Det italienske centrum-venstre parti, Partito Democratico, med premierminister Matteo Renzi i spidsen havde derfor håbet, at den kunne blæse lidt optimisme tilbage ind i unionen. Men sådan skulle det altså ikke gå.
Trine Thygesen Vendius, postdoc på Københavns Universitet med fokus på bl.a. Europol, ser også den italienske afstemning som et udtryk for en folkelig mistillid til projektet EU. Og italienernes nej tak til Renzi og hans pro-europæiske linje kommer ikke bag på hende. EU har nemlig underprioriteret problemer med de forskellige landes geografiske placering:
»Det er et problem, at man ikke har haft en større følelse af solidaritetet i Europa over for de lande, som rent geografisk er meget udsatte i forhold til at tage imod flygtninge. Det gælder både Grækenland og Italien,« siger hun.
Selvom hun ser den italienske EU-ministers udmelding som en naturlig reaktion på nederlaget, så kunne indbyggerne i Holland og Frankrig i nær fremtid beslutte sig for at følge i englændernes fodspor, vurderer hun.
»Hvis man stillede indbyggerne i de to lande over for samme valg som englænderne, så ville det i hvert fald blive en nervepirrende affære,« siger hun.
Resultatet af den danske afstemning om retsforbeholdet ser hun samtidig som et udtryk for, at den danske befolkningen sagde, »hertil og ikke længere.«
»England er samtidig meget interessant i et dansk perspektiv, fordi vi fulgte med dem ind i EU. Vi kom relativt sent ind i forhold til de andre lande. Så kan man så spørge, om vi også følger med ud på et tidspunkt,« siger Trine Thygesen Vendius