Tysk ide: Asylansøgninger skal behandles i Afrika

2016 ser ud til at slå rekorden for antallet af migranter, der flygter over Middelhavet til Italien. Mange vil til Tyskland.

Artiklens øverste billede
Lørdag blev ligene af ti migranter fundet på en gummibåd ud for Libyens kyst. Her uddeler nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser redningsveste til flygtninge på Middelhavet. Foto: Borja Ruiz Rodriguez/AP

BERLIN — I oktober måned søgte ca. 28.000 om asyl i Italien.

Det er næsten tre gange så mange som i 2015. Mange af dem har planer om at fortsætte nordpå til et andet EU-land.

Udviklingen får nu det tyske indenrigsministerium til at foreslå, at man begynder at sejle bådflygtninge og migranter, der reddes på Middelhavet, direkte tilbage til Afrika.

»Den manglende udsigt til at nå frem til de europæiske kyster kunne være en grund til, at migranter opgiver den farlige rejse,« udtalte en talskvinde til den tyske avis Welt am Sonntag.

Den strategi har betydet, at der nærmest ikke længere kommer migranter til Australien.

Ifølge det tyske ministerium er idéen at oprette asylcentre i nordafrikanske lande som Tunesien og Egypten. De, der får asyl, skal have lov at komme til Europa.

Med sit forslag går tyskerne også efter at fjerne menneskesmuglernes indtjeningsgrundlag, fordi muligheden for at kunne komme til Europa vil være langt dårligere, hvis redningsbådene sætter kurs mod afrikanske frem for europæiske kyster.

Danmark bakker op

Det tyske indenrigsministerium afviser over for Welt am Sonntag, at der skulle findes konkrete planer eller diskussioner om emnet på EU-niveau.

Men skulle det nå så langt, vil Danmarks integrationsminister, Inger Støjberg, vise sig åben over for forslaget, udtalte ministeren søndag til Ritzau:

»Vi er vidner til en reel folkevandring, og det betyder, at der skal nye løsninger til. Jeg synes derfor, at det er positivt, at Tyskland melder sig på banen med et forslag som dette, og jeg håber, at vi åbent kan diskutere det. Jeg er i hvertfald selv åben overfor alle typer af forslag.«

Faktisk er idéen mindst 12 år gammel, skriver die Welt i en kommentar til forslaget.

Allerede i 2004 foreslog daværende indenrigsminister Otto Schily at oprette såkaldte ”asyl-lagre” på den afrikanske kyst.

Også dengang var modstanden stor, fortsætter kommentaren, med henvisning til at oppositionen allerede har udtalt sig kritisk over for forslaget.

I venstrefløjspartiet Die Linke kalder formanden, Bernd Riexinger, forslaget for en »humanitær skandale«. Han frygter, at retsstatens principper ikke bliver overholdt, hvis asylansøgningerne skal behandles i et nordafrikansk land.

Men den slags modstand løser ikke problemet, indvender Die Welt:

»Den, der tager imod enhver flygtning fra den nordafrikanske kyst i en vakkelvorn båd, øger incitamentet for de hundredtusinder i de dårligt regerede lande på det sorte kontinent, der drømmer om et bedre liv i Europa.«

Der var søndag ingen kommentar fra Tysklands kansler, Angela Merkel. Men hun har tidligere udtrykt ønske om at indgå aftaler med netop Tunesien og Egypten for at få dem til at tage imod afviste asylansøgere.

De to lande vil i så fald få samme funktion som Tyrkiet, der har indvilget i at tage imod afviste asylansøgere, der kommer til de græske øer.

Aftalen blev indgået mellem EU og Ankara i marts og har betydet, at antallet af migranter og flygtninge, der kommer til Grækenland, er faldet drastisk.

Merkel i Afrika

Merkel var blandt hovedkræfterne under forhandlingerne med Tyrkiet.

Hun er fortsat under stærkt pres hjemme pga. sin flygtninge- og indvandringspolitik, som har betydet, at omtrent en mio. mennesker er kommet til Tyskland i løbet af det seneste år.

Ved de seneste delstatsvalg er det stærkt indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland gået markant frem.

Kansleren har derfor også for nylig været på en tredages rundrejse i Afrika for at finde ud af, om Tyskland med større økonomisk støtte kan gøre landene mere attraktive.

Idéen er at bremse migrationen, fordi indbyggerne kan se en fremtid med jobmuligheder, hvor de er. Den tilgang til problemet har dog fået kritik for at være naiv.

Til gengæld investerer Tyskland i øjeblikket også massivt i uddannelse og udstyr til tunesiske grænsevagter, som er naboland til Libyen, hvorfra stort set alle menneskesmuglernes både sejler ud.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.