Kristian Jensens røde streg er ikke overtrådt - endnu

BRUXELLES/ISTANBUL — Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan spilder ikke tiden. Siden det fejlslagne militærkup i juli, der var tæt på at koste ham ikke bare magten, men livet, har han gennemført en omfattende udrensning af virkelige og indbildte fjender i hæren, politiet og det kæmpemæssige statsapparat. Altsammen med det formål at samle magten hos sig selv og dermed forhindre en gentagelse.

Mere end 110.000 offentlige ansatte er blevet fyret eller suspenderet. Omkring 75.000 heraf har været anholdt og godt 34.000 sidder stadig varetægtsfængslet. Over hundrede medier er blevet lukket og dusinvis af journalister anholdt. I weekenden blev 15 kurdiske medier lukket eller overtaget af staten.

Politikere tilbageholdt

Mandag ved morgengry blev adskillige journalister på avisen Cumhuriyet – en af Tyrkiets ældste aviser, og en af de få som stadig er kritisk over for Erdogan – arresteret i deres hjem og varetægtsfængslet. De mistænkes for at »støtte terrorisme« og have forbindelser til prædikanten Fethullah Gülens netværk, som regeringen mener stod bag kuppet.

Natten til fredag var turen kommet til mindst 11 kurdiske parlamentsmedlemmer fra det Demokratiske Folkeparti, HDP, som blev tilbageholdt. Også her lyder mistanken på terrorstøtte. Denne gang dog ikke for forbindelser til Fethullah Gülen, men Kurdistans Arbejderparti, PKK. HDP har siden borgerkrigen i det sydøstlige Tyrkiet blussede op sidste år, forsvaret PKK’s handlinger. Blandt de tilbageholdte var HDP’s to formænd Selhattin Demirtas og Figen Yüksekdag.

For at sikre sig at de anholdte tilhængere ikke kunne bruge de sociale medier til at indkalde til protest, var både Facebook og Twitter blokeret i Tyrkiet fra morgenstunden.

Erdogans seneste fremfærd har endnu en gang rejst spørgsmålet om, hvorvidt EU-ansøgerlandet Tyrkiet har krydset linjen fra at være et demokratisk problembarn med autokratiske tendenser til et fuldbyrdet diktatur uden for pædagogisk rækkevidde.

Den røde linje

En af dem, som mener, at den røde linje allerede er krydset, er Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, der vil fratage Tyrkiet status som EU-ansøgerland. Men han er blevet sat på plads af sin partiledelse. For udenrigsminister Kristian Jensen mener som hovedparten af sine europæiske kolleger ikke, at tiden er kommet til at opsige forhandlingerne.

»Jeg mener stadig – også på baggrund af samtaler, som jeg har haft med det kurdiske mindretal, journalist-repræsentanter og menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet – at det er en fordel at fortsætte dialogen. Man skal huske, at 52 pct. af tyrkerne ikke stemte på Erdogan ved det seneste valg,« siger Kristian Jensen og understreger, at en ”rød streg” er, hvis Tyrkiet genindfører dødsstraf, hvilket Erdogan gentagne gange har talt for.

Kristian Jensen reagerede på fredagens anholdelser ved at indkalde den tyrkiske ambassadør til samtale.

»Jeg har forståelse for, at et land, hvor forsvaret begynder at bombe sit eget parlament, skal have et retsopgør, men et retsopgør skal netop være et opgør baseret på retsstatsprincipper,« siger Kristian Jensen: »Men jeg mener ikke, at det reaktionsmønster, der er nu, er proportionelt med det kupforsøg, der har været.«

Også Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier afkrævede den tyrkiske gesandt en forklaring. EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, sagde efter et møde mellem EU-ambassadører i Ankara, at udviklingen »øgede den bekymring«, EU i forvejen har.

Interesser eller principper

Den forholdsvis milde kritik er ifølge en EU-diplomat udtryk for en balancegang mellem principper og interesser. »Det gælder om at finde en grimasse, der kan passe,« som han formulerer det.

For Danmark og EU har betydelige interesser i et fortsat samarbejde, uagtet Erdogans stadig mere enevældige tendenser.

Ifølge Josef Janning, senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, har de europæiske politikere ofte deres hyr med at forklare vælgerne, hvorfor Europas interesser såsom adgang til den tyrkiske luftbase Incirlik, hvorfra danske og andre europæiske fly angriber Islamisk Stat, og tyrkisk hjælp med at dæmme op for flygtningestrømmen er vigtigere end principper som demokrati og ytringsfrihed.

»Politikere skal være bedre til at forklare, at selv om vi ikke kan lide udviklingen, så er det i Europas interesse at samarbejde. Vi samarbejder jo også med Kina, der ikke har de samme menneskerettighedsstandarder som os,« siger han.

EU indgik i marts en kontroversiel flygtningeaftale med Tyrkiet. Til gengæld for løfter om ophævelse af visakrav for tyrkere i EU og 6 milliarder euro har Ankara standset strømmen af flygtninge, der sejler til de græske øer. Antallet af migranter er faldet til en brøkdel af niveauet fra i fjor, hvor flygtningekrisen stod på sit højeste. Men udenrigsministeren afviser, at EU sælger ud af sine værdier for at sikre sine interesser.

»Vi er ikke i en situation, hvor vi må lade os afpresse af Tyrkiet. Tyrkiet har en klar interesse i den økonomiske støtte, som EU giver til syriske flygtninge i landet. Begge parter har en interesse i at samarbejde,« siger udenrigsministeren.