Ekspert om jordskælv: »Energimængden kan sammenlignes med Hiroshima«

Natten til onsdag blev Italien ramt af et jordskælv, der i skrivende stund ser ud til at have kostet mindst 38 mennesker livet i det centrale Italien.

Styrken på det første skælv, med epicenter ca. 75 km sydøst for Perugia, er målt til 6,2 på Richterskalaen ifølge amerikanske USGS.

»Det er et forholdsvis stærkt jordskælv, især for Europa. Vi har ikke så mange af den slags, selvom de kommer indimellem,« lyder det fra Trine Dahl-Jensen, der er seniorforsker på geofysisk afdeling ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

»Jordskælvets energimængde kan sammenlignes med den mængde energi, som blev udløst i Hiroshima, da der blev brugt en atombombe,« siger hun om skælvet, der også kunne mærkes i hovedstaden Rom, 170 km fra epicenteret.

Nattens første rystelser blev efterfulgt af en lang række efterskælv, hvor det kraftigste blev målt til 5,5 på Richterskalaen.

»5,5 er også et skælv, som virkelig kan mærkes. På det tidspunkt er der oven i købet bygninger, som allerede er blevet skadet. Så det er farligt at arbejde med at grave folk ud af ruinerne, fordi der kommer efterskælv, der forstyrrer redningsarbejdet,« lyder det fra Trine Dahl-Jensen, der forklarer, at den slags styrker er kendt i Italien, men ofte er de slet ikke så store.

Sidst Italien så et jordskælv med lignende styrke var i L’Aquila i 2009, hvor det blev målt til 6,3.

Her kostede det omkring 300 mennesker livet, da epicenteret var i et meget befolket område, hvilket ikke var tilfældet denne gang.

»Italien er et af de områder, som vi ved, er udsat for lidt større jordskælv, og den centrale del af Italien er et sted, hvoraf der kan forekomme kraftige rystelser,« siger Trine Dahl-Jensen.

Hun forklarer, at et jordskælv finder sted, når to pladetektoniske plader, som flytter sig nogle centimeter om året, mødes.

Her skal den ene plade op over den anden, og det foregår ikke gnidningsfrit, da jordens indre også består af sten og hårde ting, som kan låse pladerne i forhold til hinanden.

Men på et tidspunkt går de i stykker, og så sker der et jordskælv.

»Pladerne flytter sig nogle centimeter om året, f.eks. ligesom ens negle gror,« siger Trine Dahl-Jensen.

»Italien ligger i en kompliceret sammenstødszone mellem Afrika og Europa. Når to plader rammer hinanden, bliver noget nødt til at flytte sig, så den ubønhørlige bevægelse kan optages mellem de to plader,« siger seniorforskeren, der forklarer, at efterskælv kommer af de efterjusteringer, der ryster sig på plads efter selve hovedskælvet.

Siden år 2000 har jordskælv kostet over 350 menneskeliv i Italien.