"Tyrkiet er en højrisikozone at have atomvåben i"

I Tyrkiet ligger der tæt på grænsen til Syrien en militærbase, som deles mellem de tyrkiske værter og NATO-samarbejdspartneren USA, som også opbevarer atomvåben på stedet.

Incirlik, som basen hedder, har i den seneste tid spillet en fremtrædende rolle i USAs luftbårne kamp mod IS. Og også det danske flyvevåben har fået Incirlik som base for sine bombetogter ind over grænsen.

I den seneste uge er basen dog også blevet et af omdrejningspunkterne for en anden konflikt. Nemlig det fejlslagne militærkup mod Tyrkiets præsident Erdogan.

Incirlik er således tilsyneladende blevet brugt til at sende F-16 fly i luften som deltog i kupforsøget. Det har givet anledning til stor uro omkring basen og dens militære tyrkiske ledelse.

I det hele taget får kaoset i Tyrkiet nu flere til at stille spørgsmål ved det fornuftige i at opbevare atomvåben i landet.

En af kritikerne er danske Hans Kristensen, som er ekspert ved Federation of American Scientists og har indgående kendskab til det amerikanske arsenal af atomvåben rundt på kloden.

»Der er mange ting, som har ændret sig, siden man først udstationerede atomvåben på basen, så jeg tror, det er naturligt for USA at se på det igen. Der har været så mange advarsler over de seneste 5-7 år om, at det nok er på tide at revurdere,« siger han og uddyber.

»Politisk set er det ustabilt, militært set forvirret og sikkerhedspolitisk er det en højrisikozone set i forhold til andre atombaser.«

Den sikkerhedspolitiske fare drejer sig om den geografisk tætte placering til Syrien.

Timingen for at fjerne bomberne sidder dog ikke helt i skabet, erkender Hans Kristensen. Efter især Ukraine-krisen er NATO nemlig igen på tæerne overfor Rusland, og i det spil har atomvåben en fremtrædende rolle - et argument som flere debattører også bruger for at ville lade våbnene forblive, hvor de er.

»Det er kompliceret at fjerne dem nu. På det nylige NATO-topmøde i Warzawa blev vigtigheden i at have atomvåben stationeret i Europa nemlig gentaget,« fortæller Hans Kristensen.

Han mener dog, at den nuværende situation i Tyrkiet er så ustabil, at man bliver nødt til at vurdere det helt for sig selv og flytte atombomberne.

»Det er ikke for at sige, at det er simpelt. Men det ville være den bedste ting at gøre. Og det ville jo ikke betyde, at alle atomvåben ville blive fjernet fra Europa. Men Tyrkiet er i så enestående en kategori nu, at det ikke er det rigtige sted at have atomvåben.«

Kuriøst nok er atombomberne i Tyrkiet ganske svære at anvende i praksis. Der er nemlig ikke nogen fast baseret amerikansk flyvereskadron på basen til at flyve ud med bomberne, hvis situationen opstod, hvor de skulle bruges.

Repræsentanter for Pentagon, som ikke officielt anerkender at have atomvåben i Tyrkiet, har selv været ude at forsikre om, at alt på basen er i sikkerhed.

»Vi har taget alle de skridt, som vi behøver, for at være sikre på, at alt, vi kontrollerer i Tyrkiet, er i sikkerhed,« har en talsmand sagt til pressen ifølge CNN.

Samlet set er der ifølge Hans Kristensen så mange faktorer i spil, at det er svært at komme med en endelig forudsigelse om atombombernes fremtid.

»Jeg ville synes, at det er cirka 50/50. Jeg tror, det er helt klart, at man i militæret her i USA har problemer med Tyrkiet og med fremtiden for engagementet i landet. Det går ikke i den retning, man helst ser. Men med med bureaukrati er der nogen ting, man burde gøre, men ikke gør alligevel,« siger Hans Kristensen og fortsætter.

»Et af argumenterne er for eksempel, at hvis man trækker atomvåben ud af Tyrkiet, så vil andre europæiske lande også spørge: ”Hvorfor skal vi stadig have dem?«

Hvis slutresultatet bliver, at atomvåbnene trækkes ud, så får offentligheden det dog højst sandsynligt først at vide om lang tid.

»Det vil ske meget stille og roligt men selvfølgelig efter nogle møder i NATO. I 2006/2007 trak man for eksempel alle amerikanske atomvåben ud af England. Der var 100. Dem trak man hjem hjem uden at fortælle det til andre end England selv og så NATO. Så det er ikke noget, man går ud og siger noget om.«