Eksperter: Den britiske Irak-rapports konklusioner kan overføres til Danmark

Den store rapport om briternes Irak-krig kaster også et kritisk lys på den danske krigsdeltagelse.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: AP

Der var breaking news på stribe, da John Chilcot onsdag fremlagde resultaterne af syv års undersøgelser af den britiske krigsdeltagelse i Irak - og ikke mindst forløbet op til den militær operation, der endte med at koste 179 britiske soldater livet.

I Danmark er der aldrig kommet en officiel undersøgelse af krigen, men meget af den alvorlige kritik, som Chilcot-rapporten kommer med, ville også gøre sig gældende i Danmark, vurderer Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet.

»Indtil det modsatte er bevist, så må vi gå ud fra, at rigtigt mange af de konklusioner, som rapporten kommer med, også gælder for Danmark,« siger Ole Wæver.

Han fremhæver især, at Chilcot-undersøgelsen konkluderer, at krigen ikke var den eneste mulighed, man havde tilbage, da diktatoren Saddam Hussein på det tidspunkt ikke var samarbejdsvillig overfor FN's våbeninspektører, som skulle sikre, at han ikke opbyggede et lager af masseødelæggelsesvåben.

»Jeg er gammel nok til at huske debatten i Danmark, og det var præcis det, man diskuterede. Den ene lejr sagde, at man skulle give våbeninspektørerne en chance til, mens den anden lejr sagde, at Saddam Hussein bare løb om hjørner med os. Og nu kommer rapporten altså frem til, at mulighederne ikke var udtømt,« siger Ole Wæver.

Også Chilcot-rapportens konklusioner om, at det efterretningsmæssige grundlag var for svagt, og at man burde have forberedt sig bedre på tiden efter invasionen, også må antages at gælde for Danmark, mener Ole Wæver.

Statskundskabsprofessor Mikkel Vedby Rasmussen, der er ekspert i militære forhold og forsker i væbnet magt på Københavns Universitet, pointerer, at den danske regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen (V) havde en lidt anden begrundelse for krigen end Tony Blairs britiske regering.

Den danske regerings officielle argument var ikke, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, men at han ikke levede op til FN’s krav om bl.a. at give adgang til våbeninspektørerne.

»Man ville gå ind i det her for at sikre FN’s effektivitet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen om Danmarks begrundelse for at gå i krig.

Men den danske begrundelse ser ikke så overbevisende ud i dag, mener han.

»Det argument tror jeg ikke, at man vil være så imponerede af, for de (fagfolkene bag Chilcot-rapporten, red.) siger netop, at der var masser af muligheder endnu. Det var ikke den sidste mulighed at bruge væbnet magt, og det burde gøre indtryk i London såvel som i København,« lyder det fra Vedby.

Han bider mærke i, at Chilcot-rapporten peger på, at briterne hverken planlagde invasionen eller den efterfølgende besættelse godt nok, og det påvirkede også de danske styrker som var under britisk kommando i Sydirak.

»Danske embedsmænd og generaler kan med en vis ret sige: ”Det var briterne, der planlagde det dårligt, og det er ikke gæsternes skyld, hvis værten ikke kan finde ud af at holde en ordentlig fest”. Men det fritager os ikke fra et ansvar for at kunne have sagt fra eller gjort noget, der rettede op på den dårlige ramme,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, som også nævner, at der er en direkte parallel til Danmark i rapporten.

»Ud fra et dansk synspunkt er det måske mest alvorlige, at Chilcot kritiserer den britiske regering og hær for på et relativt tidligt tidspunkt at begynde at interessere sig mere for Afghanistan. Man havde for få ressourcer til de to krige, som man besluttede sig for at føre, og resultatet var så, at man ikke førte nogen af dem godt nok. Irak forlod man for tidligt, og Afghanistan kom man ikke ind i på en god måde. Og det er præcis det samme mønster som Danmark fulgte. Vi trak os ud af Irak og gik efterfølgende ind i Afghanistan. Det er værd at spørge sig selv om de konklusioner, som Chilcot når til, også gælder for Danmark.«

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen har en del af det, som Chilcot-rapporten kommer frem til, allerede været skrevet i bøger og avisartikler gennem flere år. Men alligevel gør det en forskel, at man nu har en rapport.

»Det, der gør forskellen med en kommission, er, at man fra officielt hold bliver nødt til at forholde sig til det. Og det er netop fraværet af det officielle budskab, der er problemet i Danmark,« siger han med henvisning til, at V-regeringen kort efter sin tiltrædelse nedlagde den Irak- og Afghanistan-kommission, som SRSF-regeringen havde oprettet.

Der er i stedet planlagt en mere historisk undersøgelse af krigen.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen var medlem af den danske Irak-kommission, som blev nedsat i 2012, men i begyndelsen var præget af problemer. Det var svært at finde lokaler, og der blev skiftet formand. Men fra sommeren 2013 kom arbejdet ind i en god gænge, siger Jørgen Albæk Jensen.

Blandt andet besøgte de Chilcot-kommissionen for at se, hvordan briterne arbejdede og regnede også med at »bygge videre« på briternes arbejde, når det var færdigt, fortæller Jørgen Albæk Jensen. Især spørgsmålet om, hvad man rent faktisk vidste om masseødelæggelsesvåben ville også være interessant for en dansk kommission, bemærker han.

Under studiebesøget fik de nogle praktisk tip til, hvordan man gennemfører en udspørgning, og hvad der skal være for åbne og lukkede døre.

Men både studiebesøget og de to års øvrige indsats var spildte kræfter, hvilket ærgrer Jørgen Albæk Jensen i dag - især når han kan se den britiske rapport.

»Det var en fejl og en dårlig idé at nedlægge kommissionen. Jeg kan jo ikke vide det, men jeg tror også, at en dansk kommission ville have fundet noget.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.