Er den svinsk nok? Britisk debattør sætter stilen for digtkonkurrence om Erdogan

Det handler om at være grov. Meget grov.

Det er udgangspunktet for den digtkonkurrence om den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som det britiske ugemagasin The Spectator har sat i gang med den neokonservative kommentator, debattør og blogger Douglas Murray i spidsen.

Mandag skrev Murray, som desuden er vicedirektør i tænketanken The Henry Jackson Society, på sin blog:

»Jeg vil også gerne understrege, at målet med konkurrencen er at være så svinsk og krænkende mod Recep Erdogan som muligt. Rim med en en politisk pointe kan blive taget op til overvejelse, men de vil i sidste ende komme i anden række set i forhold til værker, som udelukkende fokuserer på (f.eks.) præsident Erdogans påståede forkærlighed for geder eller hans berygtede utilregnelighed i nærheden af enhver offentlig zoo.«

Dermed henviste skribenten til det smædedigt, som den tyske komiker Jan Böhmermann læste op i sit tv-program "Neo Magazin Royale" den 31. marts - og som han nu bliver retsforfulgt for.

Douglas Murray indledte selv med at lægge stilen for, hvor krænkende digtene burde være i et digt, som rimede på engelsk, men som i denne rudimentære, danske version har mistet sit rim:

»Recep Erdogan er tyrkeren, som aldrig bliver træt af at få rimjobs (den seksuelle gerning at blive slikket i anus eller slikke en andens anus, red.) fra sin omgangskreds

Men hans ypperste nydelse

(Nu da kalifatet er i sigte)

Er den felching (når man suger sæd ud af kropsåbninger efter sex, hovedsageligt anus og vagina, red.) som han får fra fru Merkel.«

Til Jyllands-Posten fortæller Douglas Murray, at han finder det »skandaløst,« at Erdogan kan få lov at retsforfølge folk i Europa.

Men hvad er pointen med at være grov bare for at være det? Er det ikke lidt barnligt?

»Det er ligegyldigt, selv hvis det er det. Faktum er, at hr. Erdogan har sat adskillige journalister og redaktører i fængsel i sit land, og han forsøger nu at gøre det samme i Tyskland. Det kan være, at vi er uenige om smag, men smag er ikke pointen. Pointen er retten til at tale frit og sige, hvad vi mener, inklusiv ting, som er meget krænkende for Erdogan. Så jeg opfordrer folk til at være så fornærmende som muligt, jeg vil have, at de skal udsætte ham for ærekrænkelse, for hr. Erdogan kan måske få lov at opføre sig som en despot i Tyrkiet, men det kan han ikke få lov til i Europa.«

Douglas Murray mener, at det er en vigtig pointe, at Erdogan er en offentlig person - i et fremmed land - samt at Jan Böhmermann er komiker.

»Hvem skal lave love om, hvad du og jeg har lov at finde morsomt? Er der nogen, som du mener, har så god humoristisk sans og så god sans for, hvad der er passende, at vedkommende kan styre den europæiske humordomstol ? Hvem er denne person?«

Jan Böhmermann var klar over, at han brød loven, da han bl.a kaldte Erdogan »gedeknepper« og sagde, at præsidenten ser børneporno. For formålet med indslaget var netop at vise, hvad der er tilladt og ikke tilladt i Tyskland, når det gælder satire.

Og ifølge en tysk lovparagraf er det ulovligt at fornærme udenlandske statsoverhoveder.

Men spørger man Douglas Murray, burde der slet ikke eksistere en sådan lov.

»Pointen er, og det ved folk i dit land og på din avis bedre end nogen andre, at det, der er foregået i årevis i Europa er, at folk bliver likvideret, truet, går i skjul eller sagsøges, mens alle diskuterer ytringsfriheden. Vi taler om det som et abstrakt fænomen, som om det eksisterer på et andet plan. Ytringsfrihed er noget, man gør, ikke noget man taler om. Komik er noget man gør, ikke noget man analyserer. Og hvis du mener, at det er sjovt, så er det godt for dig. Der burde ikke være love for det.«

Vinderen bliver udpeget den 23. juni, men allerede nu har Douglas Murray modtaget tusindvis af digte fra hele verden. Og mens vinderen af konkurrencen i første omgang kun havde udsigt til at få æren, har en anonym læser nu doneret 1.000 pund, svarende til ca. 9.500 kr., som præmie.

»Lige nu er jeg mest skuffet over, at nogle personers lyriske evner ikke er, hvad de burde være. Der har været mange dårlige rim, og nogle må jeg afvise, fordi de ikke er grove nok. Det er et stort problem. Jeg skriver tilbage til nogle af dem, når jeg kan, og siger, at de ikke er ærekrænkende nok. Men folk må gerne prøve flere gange,« lyder opfordringen.