Flygtninge-forståelse på plads med Tyrkiet
EU-Kommissionen og Tyrkiet er enige om, hvordan Tyrkiet skal bremse flygtningestrøm. Til gengæld skal tyrkerne have en række modydelser. Gennembruddet diskuteres torsdag aften på et topmøde i Bruxelles.
Bruxelles
Tyrkiet skal sikre arbejdstilladelser til flygtninge i Tyrkiet og tage flere flygtninge retur fra Europa. Det skal medvirke til, at færre af de over to millioner syriske flygtninge i Tyrkiet søger videre mod EU-landene.
Til gengæld skal EU fremrykke en aftale om visum-liberalisering for tyrkere, der gerne vil til Europa, til 2016 i stedet for som planlagt 2017. Der skal sendes et større milliardbeløb til Tyrkiet. Og der skal skrues op for forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab inden for fem konkrete områder.
Over for jp.dk bekræfter en central tyrkisk kilde den fælles forståelse, som torsdag er opnået på et møde mellem EU-Kommissionen og den tyrkiske regering i Ankara. Forståelsen bekræftes ligeledes af en kilde i Det Europæiske Råd. Indholdet skal drøftes på det topmøde mellem EU’s 28 stats- og regeringschefer, der er indledt torsdag eftermiddag, og indholdet ventes at være politisk kontroversielt for flere. Aftalen skal godkendes af alle.
EU-præsident Donald Tusk afviste inden mødet direkte at bekræfte, at en aftale er indgået, men han sagde, at emnet »vil blive et af hovedemnerne ved den næste pressekonference,« der holdes sent torsdag aften.
Kommissionens formand Jean-Claude Juncker erklærede sig inden mødet også »meget tilfreds« med den »forstående aftale« med Tyrkiet.
Fra tyrkisk side ventes der nu på, om EU’s øverste, politiske ledelse i form af de 28 stats- og regeringschefer kan levere på det, som EU-Kommissionen har med hjem fra Ankara.
»Tyrkiet vil tilbage i rollen som et reelt kandidatland,« siger den centrale tyrkiske kilde og fortsætter:
»Men EU er kommet med mange løfter. Nu skal der leveres.«
Og EU-præsident Donald Tusk udtrykker tilsvarende forventninger fra Bruxelles.
»Vi har brug for garantier for, at Tyrkiets respons på vores tilbud vil være ligeså konkret som vores,« siger han.
EU’s forhold til Tyrkiet er nuanceret, blandt andet, fordi tyrkerne under præsident Recep Tayyip Erdogans ledelse blandt andet har begrænset pressefriheden. Men på det seneste har flere europæiske regeringschefer sværmet om Ankara, fordi et samarbejde med landet ses som afgørende for at dæmpe flygtningetrafikken til Europa.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ankom til topmødet blev han spurgt til, om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er god nok til, at man kan begynde at lave aftaler med landet for at få hjælp til at håndtere flygtningekrisen.
»Man er nødt til at forholde sig til realiteterne. Og realiteten er, at der er vel godt to mio. flygtninge i Tyrkiet. Nogle i lejre – nogle i det tyrkiske samfund. Hvis de pludselig også sætter sig i bevægelse og søger mod Europa, så står vi med en udfordring, vi ikke kan håndtere. I den forbindelse giver det rigtig, rigtig god mening at have en intensiv drøftelse med tyrkerne af, hvordan man kan understøtte dem i deres arbejde,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
»Man må gå ind i det med åbne øjne. Jeg håber, at det, der kommer tilbage fra Ankara, er konturerne af en aftale, der kan skabe sikkerhed for, at de mennesker, der er flygtet og befinder sig i Tyrkiet, kan blive i Tyrkiet frem for at fortsætte mod Europa,« sagde Løkke.