24-årig deprimeret kvinde får hjælp til at dø: Jeg har tænkt på selvmord hele livet

Er grænsen nået, når man tillader aktiv dødshjælp til en 24-årig kvinde, som fysisk set er sund og rask?

Ikke i Belgien, hvor myndighederne har sagt ja til at hjælpe en kvinde med at slippe livet, fordi hun er deprimeret.

Den 24-årige "Laura", der netop har planlagt sin egen begravelse, fortæller ifølge Daily Mail til den belgiske avis De Morgen, at hun har tænkt på selvmord stort set hele sit liv.

"Da jeg var seks år, befandt jeg mig engang i et lokale med en masse venner og skydevåben. Jeg kan huske, at jeg holdt et våben og blev instrueret i at bruge det. "Det gør det muligt for mig at møde mit endeligt," tænkte jeg. (...) Jeg troede ikke, at våbnet var ladt, men fandt senere ud af, at det var. Hvis jeg havde vidst det på det tidspunkt, ville jeg måske have trykket på aftrækkeren. Det kan jeg nemt forestille mig," siger kvinden, som voksede op hos sine bedsteforældre, fordi hendes forældre havde alkoholproblemer.

Hun fortsætter:

"Døden føles ikke som et valg. Hvis jeg havde et valg, ville jeg vælge et udholdeligt liv. Men jeg har gjort alt, og det var ikke en succes," siger hun, der har forsøgt at tage livet af sig selv tidligere, men holdt igen af hensyn til sine nærmeste.

Belgien, Holland og Luxembourg er de eneste EU-lande, som har tilladt aktiv dødshjælp, mens man i Schweiz alene tillader såkaldt assisteret selvmord. Belgien er samtidig det land, som har den mest liberale lovgivning på området.

Således tillader man også eutanasi eller dødshjælp, hvis en person døjer med vedvarende og ubærlige psykiske lidelser samt for børn ned til en ikke nærmere bestemt alder - det kræver dog, at barnet fremsætter en skriftlig anmodning.

I 2013 skabte det debat, da den 44-årige transseksuelle Nathan Verhelst fik lov at dø med hjælp pga. en mislykket kønsskifteoperation.

Dengang udtalte Belgiens mest berømte og berygtede eutanasilæge Wim Distelmans, som udførte dødshjælpen, til The Telegraph:

"Nathan Verhelsts valg har intet at gøre med at være træt af livet. Der er andre faktorer, som gør, at han var i en situation med uhelbredelig og ubærlig lidelse. Når det gælder aktiv dødshjælp kan ubærlig lidelse både være psykisk og fysisk. Dette tilfælde opfyldte klart lovkravene. Nathan gik i terapi i seks måneder."

Wim Distelmans, som også sidder i den kommission, der i sidste ende vurderer, om dødshjælpen foregik efter reglerne, bliver af mange i Belgien hyldet som en helt, der giver folk det frie valg, mens en mindre gruppe finder hans tilgang lidt for liberal.

Antallet af personer, der dør med det offentliges hjælp er steget støt i Belgien, siden loven blev indført i 2002. Men fra 2012 til 2013 skete der et større spring. I 2012 var 1.432 tilfælde af eutanasi, mens tallet i 2013 lå på 1.816.

Langt størstedelen af de døde er personer mellem 70 og 90 år, mens der også er en del i gruppen 60-70 år. Kun i 15 pct. af tilfældene var de døde under 60 år.

Selv om et stort flertal er tilhænger af eutanasiloven, er der opstået en debat i Belgien om, hvorvidt dødshjælpen er gået for langt og i nogle tilfælde er blevet til et dødspres.

Således anfører flere, at det kan være svært at vide, om demente virkelig mener det, når de beder om eutanasi, for kort efter kan de skifte mening. Og der har været tilfælde, hvor eutanasi således er sket uden udtrykkeligt samtykke.

Samtidig bliver tolkningen af, hvornår der er tale om ubærlig lidelse stadigt løsere. Wim Distelmans har tidligere fortalt The New Yorker, at kommissionen oftere og oftere støder på patienter, som ganske enkelt er trætte af livet og dets dårligdomme, hvilket lægen accepterer.

"Hvis man beder om dødshjælp, fordi man er alene, og man er alene, fordi man ikke har en familie, som kan tage sig af en, så kan vi ikke skabe en familie," lød det.

En af dem, som har været en særlig indædt kritiker af loven, er Tom Mortier, hvis deprimerede mor tog sit eget liv med hjælp fra Wim Distelmans i 2012. Først da det var sket, fik han besked om det.

Moderen havde været ind og ud af depressioner igennem store dele af sit liv og var lige kommet ud af et længere forhold, hvilket atter havde kastet hende ned i mørket. Men sønnen mener, at det også denne gang ville gå over.

Samtidig kan han i hendes journal se, at hun havde gået fra læge til læge, indtil hun endelig fandt en psykiater, der havde var villig til at erklære hendes psykiske lidelser for ubærlige og uhelbredelige, hvorefter Distelmans udførte opgaven.

"Han har skabt ubærlig lidelse for mig," har Tom Mortier tidligere sagt til den canadiske avis The National Post.