Fortsæt til indhold
Europa

Ekspert: De to store, britiske partier lever i fornægtelse

De britiske politikere skal vænne sig til en ny virkelighed, hvor man skal kunne tælle til 323.

Forleden slog Labour-lederen Ed Miliband endnu engang fast, at han ikke vil have noget med det skotske nationalistparti SNP at gøre.

I et debatprogram på BBC med lederne af de tre største partier, De Konservative, Labour og SNP, lød det fra Miliband:

"Hvis prisen for at få en Labour-regering er en koalition eller aftale med Scottish National Party, så kommer det ikke til at ske."

At Miliband saver den gren over, som han ellers kunne komme til at sidde på efter et valg, skyldes ifølge partilederen selv, at han ikke vil indgå aftaler med "et separatistparti, som ønsker at bryde landet op".

Derudover har De Konservative gjort det til en del af partiets kampagne at afbilde Miliband bogstaveligt talt i lommen på Skotlands tidligere førsteminister og tidligere leder af SNP Alex Salmond.

Og det er ikke en rolle, som Miliband har ønsket at blive forbundet med.

Men heller ikke hos De Konservative har partileder og premierminister David Cameron ønsket at sætte navn på eventuelle samarbejdspartnere i en kommende regering, selv om den de sidste fem år har bestået af konservative og De Liberale Demokrater.

I stedet fastholder partiet, at man går efter absolut flertal, selv om det langt fra ser ud til at lykkes.

"Begge store partier lever lidt i fornægtelse af, at ingen af dem kan få et flertal til at danne regering alene," siger lektor i engelsk på Copenhagen Business School Ole Helmersen.

"De to store partier har været vant til, at de kunne danne regering skiftevis mere eller mindre alene, og nu får de for anden gang i træk formentlig et uafgjort parlament. Der er et stort element af usikkerhed om, hvordan man håndterer en sådan situation, så selvfølgelig er der forskel på, hvad partierne siger inden et valg, og hvad de siger efter et valg. Det er fuldstændig, som vi kender det herhjemme, forskellen er bare, at i Danmark har vi en lang politisk tradition for at tælle til 90 og indgå koalitioner, det har man ikke i Storbritannien, så man er simpelt hen på nyt territorium."

Skotland førsteminister og leder af Skotlands nationalparti SNP, Nicola Sturgeon.

I Storbritannien hedder det magiske tal 323, selv om det samlede antal mandater i parlamentet er 650. Det skyldes, at de traditionelt set fem parlamentsmedlemmer fra det nordirske parti Sinn Fein, nægter at indtage deres pladser i parlamentet i protest mod, hvad der opfattes som britisk besættelse af Nordirland.

Spørgsmålet er så, hvordan man vil tælle til 323 efter torsdagens valg.

"Der er endnu ingen meningsmålinger i denne lange valgkamp, der har vist nogen som helst mulighed for, at De Konservative og De Liberale Demokrater tilsammen kan få flertal. Hvis meningsmålingerne viser sig at være rigtige, vil det sandsynlige scenario formentlig være, at der bliver dannet en Labour-mindretalsregering. For hvis målingerne, der viser dødt løb mellem de to partier, holder, vil det kun være Labour, som vil kunne undgå at få et flertal imod sig i parlamentet, fordi de har SNP med sig, nogle walisiske stemmer og nogle få fra De Grønne," siger Ole Helmersen.

Med kun to dage til valget har andre muligheder dog også vist sig. Således har lederen af De Liberale Demokrater, Nick Clegg, udtalt, at han ikke er fremmed over for at indgå i en regering med Labour. En regering, som vil være afhængig af støtte fra SNP.

Miliband har ikke umiddelbart forholdt sig til den løsning, men SNP har gjort det helt klart, at man ikke kan se bort fra skotterne.

"Man må se på, om en regering kan få flertal og støtte, som afspejler hele Storbritannien. Engelske parlamentsmedlemmer vil altid udgøre den største del af ethvert Westminster-flertal, men at ignorere skotske stemmer vil være forkert," siger SNP's partileder og førsteminister i Skotland, Nicola Sturgeon, ifølge The Guardian.

Skotland råder over 59 mandater i parlamentet, og meget tyder på at størstedelen, hvis ikke alle, går til SNP, som har overtaget en stor del af Labours vælgere i Skotland.

Og hos SNP er målet først og fremmest at holde de konservative fuldstændig uden for indflydelse. Derfor vil partiet formentlig støtte Labour, uanset hvad Labour så må synes om det.