OVERBLIK: Sådan fungerer det britiske valgsystem
Det britiske valg er nært forestående, men valgsystem gør det svært at forudsige udfaldet.
Valget på torsdag den 7. maj til det britiske parlament er lidt som en 100-meterløb: Den første, der passerer målstregen i hver valgkreds, tager det hele. Systemet kaldes flertalsvalg i enkeltmandskredse, men det engelske udtryk er bedre: First-Past-The-Post (FPTP).
Metoden resulterer i et stort stemmespild. Hvis det konservative regeringsparti f.eks. får 22.000 af stemmerne i en valgkreds, mens Labour får 20.000, er de 20.000 stemmer spildte. Det betyder, at meningsmålinger i procent – som vi typisk bruger i Danmark – ikke giver en særlig nøjagtig prognose for valgresultatet. Ved valget i 2005 tog Labour f.eks. 36 pct. af stemmerne, men fik 53 pct. af mandaterne i Underhuset.
Det er mere præcist at se på mandatfordelingen, men opgøret på torsdag er utrolig tæt.
I den seneste opgørelse fra electionforecast.co.uk i Financial Times står premierminister David Camerons konservative parti til at få 274 mandater, oppositionsleder Ed Milibands Labour står til 270 mandater, det skotske nationalistparti SNP med Nicola Sturgeon i spidsen står til 54 mandater og det mindre regeringsparti liberaldemokraterne, der ledes af vicepremierminister Nick Clegg, står til 26 mandater.
Resultat vil reelt blive afgjort i en række svingkredse, men opgøret er tæt og svært at forudsige. Anti-EU uafhængighedspartiet UKIP, der ledes af den pub-folkelige Nigel Farage, ventes f.eks. ikke at tage mange mandater, men hvis det tager stemmer fra de konservative, kan det sprede stemmerne på højrefløjen, så en valgkreds med et flertal af centrumhøjre-vælgere alligevel ender med at gå til Labour.
I Skotland stormer det skotske nationalistparti SNP til gengæld frem på bekostning af Labour.
Valgsystemet er blevet kritiseret for at opfordre vælgere til at stemme taktisk for at sikre det bedst mulige udfald og undgå stemmespild. Det rammer især små partier, som har svært ved at få fodfæste. Men ved en folkeafstemning i 2011 stemte et overvældende flertal på 68 pct. af briterne nej til at indføre et nyt valgsystem.
FPTP har sikret, at britisk politik i mange år har været domineret af to partier: konservative og Labour. Fortalere fremhæver, at Storbritannien på den måde har undgået politisk kaos som i Italien eller Israel, der har lidt under ustabile koalitionsregeringer.
Selvom intet parti siden 1935 har haft et absolut flertal af vælgere i ryggen, har Storbritannien næsten altid haft et-parti-flertalsregeringer, og den siddende regering af konservative og liberaldemokrater er den første koalitionsregering i årtier.
Britiske valgforskere mener dog, at koalitionsregeringer er det nye normale og sandsynligvis også vil blive udfaldet af det kommende valg.