Ekspert: Amerikanske våben i Ukraine kan blive farligt

Den seneste tids udvikling i det østlige Ukraine har ikke givet megen håb for fred.

Kampene er intensiveret gennem de sidste par uger, mens fredsforhandlingerne mellem den ukrainske regering og de prorussiske separatister lørdag brød sammen efter et møde i Minsk i Hviderusland.

Og nu erfarer New York Times, at den forarmede ukrainske regering muligvis får militærhjælp fra USA.

Præsident Barack Obama og resten af den amerikanske regering, som indtil nu blot har leveret udstyr som natkikkerter, skudsikre veste og radarer, overvejer angiveligt, om man skal støtte ukrainske styrker med såkaldte defensive våben.

USA har indtil nu tøvet med den direkte militære støtte til Ukraine af frygt for, at det kan provokere Rusland.

Og det kan da også ende med at gøre situationen endnu værre, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen, der er tidligere dansk forsvarsattaché i Ukraine.

"Jo mere andre end ukrainerne og separatisterne er involveret - og det gælder også russerne - jo større er risikoen for, at det udvikler sig til en endnu større konflikt. Jeg er bange for, at man kan være på vej ind i noget, som kan få konflikten til at eskalere og blive mere kompleks, end den er i forvejen," siger han.

Foruden den mulige amerikanske våbenleverance har den polske forsvarsminister Tomasz Siemoniak bekendtgjort, at man er klar til at sælge militærudstyr til Ukraine på "favorable betingelser" og ønsker at fremskynde etableringen af en polsk-litauisk-ukrainsk brigade.

Derudover har Georgien ifølge Claus Mathiesen givet sine statsborgere tilladelse til at kæmpe frivilligt på ukrainsk side.

"Når andre involverer sig direkte, er der større risiko for, at udviklingen går i retning af både en regional og en international konflikt," lyder det.

Nato, USA og EU beskylder Rusland for at støtte prorussiske separatister i det østlige Ukraine med tunge våben og personel. Russerne har hidtil benægtet nogen direkte rolle i kampene, men ikke desto mindre har EU indført økonomiske sanktioner over for Rusland.

Når de 28 Nato-landes forsvarsministre mødes i Bruxelles i denne uge, vil de ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg være klar til at beslutte en af de største ændringer i Natos infrastruktur mod øst siden afslutningen af Den Kolde Krig.

De tre baltiske lande og Polen, Bulgarien og Rumænien skal som led i Natos nye beredskabsplan have hver deres kommandoelement, der skal gøre det nemmere for militæralliancen at reagere hurtigt på trusler udefra.

Til gengæld er man fra Natos side ikke klar til at blande sig direkte i konflikten, da Ukraine ikke er et Nato-medlemsland.

"Man er således ikke forpligtet til det og ønsker heller ikke en egentlig væbnet konflikt mellem Nato og Rusland," mener Claus Mathiesen, som mener, at russerne bl.a. vil bruge den mulige amerikanske våbenleverance i propagandaøjemed.

"Nu har Vesten beskyldt Rusland for at støtte separatisterne i lang tid, og derfor vil russerne elske at kunne pege i retning af Vesten og sige: "Se, hvad de gør" og pege på, at USA støtter det illegitime, fascistiske styre, som den ukrainske regering er i russisk retorik."

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry besøger torsdag Ukraines hovedstad, Kijev, hvor han blandt andet mødes med præsident Petro Porosjenko.

Siden april sidste år har ukrainske styrker og prorussiske separatister kæmpet i de østlige Ukraine, hvor oprørerne har udråbt Donetsk til en selvstændig republik, som dog ikke er internationalt anerkendt.

5.100 mennesker er hidtil blevet dræbt.