Regeringen til grækerne: Vær bange, vær meget bange

Grækenland er måske nok et ferieparadis for danskerne, men for mange grækere er landet blevet et mareridt.

I 2014's fjerde kvartal lå arbejdsløsheden på 26,6 pct., og blandt de 15- til 24-årige var hele 52 pct. uden job. De, der stadig har et arbejde, er gået kraftigt ned i løn, og omkring 2,5 mio. grækere lever under fattigdomsgrænsen.

Samtidig oplever 40,2 pct. af landets børn ifølge en rapport fra Unicef, at de er fattige.

Og selv om der har været en marginal fremgang, siden regeringen tiltrådte i 2012, er der ganske lang vej endnu.

"De sociale problemer og frygten for den sociale deroute findes stadig, og det er derfor, at vi perioden fra 2012 til i dag kan se, at Syriza har overhalet regeringen. Regeringen understreger, at grækerne er igennem det værste, og at der nu er håb for økonomien. Prisniveauet og lønningerne er faldet, og det burde jo betyde, at det er lettere at få folk i arbejde, men vi har bare ikke set de store tegn på det. Skulle det alligevel vise sig at være rigtigt, og tager det 5 eller 10 år, før man er tilbage på niveauet fra før krisen, så er det jo alt for lang tid for de fleste, og det giver ikke vælgerne en oplevelse af at der er noget at være optimistisk omkring," siger lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Mogens Pelt.

Men ifølge regeringen, som består af Det konservative parti Nyt Demokrati, det socialdemokratiske Pasok samt Demokratisk Venstre, kan det blive langt værre, hvis det venstreorienterede Syriza kommer til magten efter parlamentsvalget den 25. januar.

Partiet, der ifølge den seneste meningsmåling står til at få 31,2 pct. af stemmerne, går til valg at droppe den strenge sparekurs, som Grækenland har været underlagt af EU, og samtidig forlanger Syriza en delvis græsk gældssanering.

Syriza ønsker på linje med flertallet af befolkningen ikke at forlade eurosamarbejdet og gå tilbage til drachmer, men det kan ifølge nogle blive konsekvensen af partiets valgløfter, for Tyskland har gjort det klart, at man forventer, at Grækenland også med en ny regering vil leve op til sine forpligtelser.

"Den nuværende græske regerings strategi er at skræmme befolkningen fra vid og sans, så de siger: "Vi tør ikke stemme på Syriza, for så mister vi måske bankindeståender eller vores arbejde". Grækere over 35 år er tilbøjelige til at lytte til sådanne skræmmekampagner, fordi de måske har børn, mens de unge i højere grad vil være tilbøjelige til at stemme på Syriza," mener ekstern lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Tom T. Kristensen.

Mogens Pelt beskriver en lignende situation:

"En del af den kampagne, som regeringen fører i øjeblikket, finder sted under den implicitte overskrift frygt: Pas på med at stemme på Syriza, for så ryger vi af det spor, vi har været på, og så åbner vi for den krise, som var i fuld blus for to år siden. Jeg er ikke i tvivl om, at der er grækere, der frygter det," lyder det.

"Men hvor sandsynligt det er, at Grækenland ryger ud af eurosamarbejdet, afhænger af, under hvilke vilkår Syriza vil forhandle landets forpligtelser over for långiverne, og hvor stejlt EU vil stå, når det kommer til stykket," siger Mogens Pelt.

Ved det seneste græske valg i juni 2012 fik Syriza 26,8 pct. af stemmerne og 71 mandater. Dermed var det parlamentets næststørste parti. Det var dog stadig ikke nok til at danne regering.

Men denne gang peger målinger altså på, at partiet bliver landets største.

"Man skal have 151 mandater i det græske parlament for at have flertal og kunne danne regering alene. Det svarer til ca. 35 pct. af stemmerne, og det er usikkert, om Syriza får det. Hvis det blot bliver det største parti med f.eks. 30 pct. af stemmerne, skal Syriza danne en koalitionsregering, og partiet har ikke umiddelbart nogen alliancepartner," forklarer Tom T. Kristensen.

Netop dannelsen af en koalitionsregering har været en øvelse, som har givet kvaler i Grækenland. Efter parlamentsvalget i maj 2012 forsøgte flere partiledere forgæves at danne koalitionsregeringer, og i sidste ende måtte man udskrive nyvalg. Også efter valget i juni samme år skabte det vanskeligheder at få en koalitionsregering på plads.

Andenstørst bliver ifølge den seneste meningsmåling det konservative regeringsparti Nyt Demokrati, som står til at få 28,1 pct. af stemmerne.

"Der er ingen, der siger, at hverken Syriza eller Nyt Demokrati alene kan danne regering efter valget den 25., og hvad sker der så? Så bliver der udskrevet nyvalg i løbet af en måned, for det vil være usandsynligt med en mindretalsregering," lyder det fra Tom T. Kristensen.

Det politiske billede bliver ikke mindre broget af, at flere nye partier stiller op.

"De to partier, som har domineret det politiske billede i Grækenland siden juntaens fald i 1974, Pasok og Nyt Demokrati, er, i hvert fald for Pasoks vedkommende, på vej til at gå i opløsning. I 2009 fik Pasok 44 pct. af stemmerne, i dag nærmer partiet sig spærregrænsen på 3 pct. Og samtidig er der opstået knopskydninger med nye partier, der er dannet på centrumvenstre og -højrefløjen samt på den yderste højrefløj, hvor vi har Gyldent Daggry," siger Tom T. Kristensen.

Få dage efter udskrivelsen af valget valgte den tidligere premierminister og forhenværende leder af Pasok, George Papandreou, at danne et nyt parti, To Kinima, som indtil videre dog ikke ser ud til at komme over spærregrænsen.

Nyt på listen er også partiet To Potami, som fik sin debut ved EU-parlamentsvalget, og nu ser ud til at blive landets tredjestørste med 5,4 pct. af stemmerne. Partiet blev dannet af den græske tv-journalist Stavros Theodorakis.

"Det er et populistisk parti, som både er lidt til venstre og lidt til højre. Partiet vil gerne have så mange som muligt med i en national, fælles regering. Partiet kunne både tænkes at samarbejde med Nyt Demokrati og Syriza," vurderer Tom T. Kristensen.