Putin aflyser sin regerings nytårsferie

I Rusland er nytåret årets vigtigste højtid. Fra d. 1. til d. 12. januar har landets arbejdstagere ret til at holde fri for at fejre nytåret og den russisk-ortodokse jul, der falder på d. 7. januar.

Ministrene i præsident Vladimir Putins regering får imidlertid ikke lov til at holde fri. Rusland er i dyb økonomisk krise, og hvis ikke regeringen har en plan parat, når russerne vender tilbage til arbejdet i midten af januar, kan det slå sprækker i fundamentet for Putins magt i landet.

Det mener Ruslandanalytiker Jens Worning Sørensen, der er tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg og ekstern lektor i statskundskab med fokus på russisk politik ved Københavns Universitet.

"Putins tillid hos befolkningen hviler på to grundpiller. Den ene er stabilitet i landet, og den anden er den gradvise økonomiske vækst, som landet har oplevet siden han kom til ved indgangen til det nye årtusinde. Hvis russerne føler, at de er sat tilbage til tilstandene i 1990'erne, kan Putins fundament smuldre," siger Jens Worning Sørensen.

Ifølge den tidligere generalkonsul er det derfor alfa-omega for Putins regering, at der kommer konkrete tiltag på bordet inden udgangen af januar, hvis befolkningen skal overbevises om, at der er fod på landets økonomi.

"De står overfor nogle valg. Groft sagt kan man enten holde hånden under de statsejede olie- og gasselskaber eller sætte den russiske økonomi på en decideret hestekur - i form af reformer," siger Jens Worning Sørensen

"Men der skal ske noget. For hvis man overlader det til valutamarkedets panik, kan valutareserverne være brugt allerede til sommer," tilføjer han.

Der er tre væsentlige årsager til, at den russiske økonomi er i ringe forfatning.

Først og fremmest er økonomien hårdt ramt af de faldende oliepriser, der medfører langt færre indtægter. Da Rusland fører en ansvarlig finanspolitik vil det automatisk betyde nedskæringer på finansloven, mener Jens Worning Sørensen

"Dernæst er der Krim-krisen, der har betydet, at de planlagte udenlandske investeringer i Rusland blev sat på hold. Derfor er det nu kun staten, der kan være invester, og da man har sagt, at man ikke vil spare på offentlige overførsler, skaber det problemer for planlagte infrastrukturinvesteringer. Regeringen vil nødigt tære på de økonomiske reserver, og i den nuværende situation, vil det da også forslå som at tisse i bukserne for at holde varmen," siger han.

Slutteligt kæmper Rusland også med de økonomiske sanktioner, som den vestlige verden har indført som følge af netop Krim-krisen og Ruslands konflikt med Ukraine. Jens Worning Sørensen mener imidlertid, at krisen også kan give Rusland en mulighed for at få gennemført nogle tiltrængte økonomiske reformer, der på længere sigt vil være en gevinst for landet.

"Det var det der skete, efter at Sovjetunionen brød sammen, og det skete igen, lige da Putin kom til. Dengang gav det vækst i den private sektor, og det er det grundlæggende policyvalg, Putin har; mere marked eller mere statsinvolvering i økonomien,"