Ukrainske separatister vil vælge egen premiereminister
Både byen Lugansk og Donetsk vil være selvstændige republikker. Til sammen er de mindre end Jylland.
Rakketterne har været hyppige gæster i den østlige region i Ukraine de seneste uger. Kampene mellem den ukrainske regering og separatisterne fortsætter, men i dag bliver de afløst af et valg.
De pro-russiske separatister i de østlige egne af Ukraine vil nemlig afholde deres eget parlamentsvalg kun en uge efter resten af Ukraine havde valg. De vil have eget parlament, og de vil have egen premierminister.
Gange to.
"Både den selvbestaltede republik Lugansk og ditto Donetsk afholder valg i dag, og de vil være uafhængige republikker - også af hinanden. Deres chancer for at blive taget seriøst er generelt små, men det hjælper heller ikke, at de til sammen ligger på et område på størrelse med Jylland minus Nordjylland," fortæller lektor ved Forsvarsakademiet, Claus Mathiesen.
FN, EU og den ukrainske regering har fordømt valget, imens Rusland via udenrigsministeren Sergej Lavrov, har anerkendt det.
De ukrainske myndigheder meddelte søndag, at de har indledt en efterforskning af søndagens separatistiske valg i den østlige del af landet, som de betegner som forfatningsstridigt og som et "ulovligt forsøg på at tilrane sig magt".
Valget kan vække minder om forårets valg på halvøen Krim, som senere blev annekteret af Rusland. Det samme vil ikke gøre sig gældende ved dette valg, men det vil alligevel påvirke regionen.
Den politiske realitet i området, at det er separatisterne, der bestemmer, fortæller Claus Mathiesen.
Det understreges af, at der helt frem til i går foregik blodige kampe. Den ukrainske hær har meddelt, at det medførte seks dødsfald.
Alt sammen på trods af, at der siden den 5. september har været våbenhvile i regionen.
"Kampene har været værre, end de er nu. Men der er nogle strategiske interesser, som fx lufthavnen i Donetsk, der bliver ved med at skabe konflikter," siger Claus Mathiesen og tilføjer, at valget vil blive ignoreret af Vesten, men lokalt vil det stadig have betydning separatisternes magt.
"Den fred, der blev aftalt den 5. september, glædede især EU sig over. Derfor har den ukrainske regering heller ikke haft interesse i at blæse det op, at den ikke holdt," forklarer Claus Mathiesen.
Også et andet forhold gør det tvivlsomt, om den ukrainske regering kan genvinde mangt inden for en overskuelig fremtid.
"Rusland slukkede for gassen til Ukraine den 16. oktober. Både EU og Ukraine har brug for den gas, og det er en inddirekte magtfaktor, at Rusland kan lukke for den, hvis ukrainerne spiller for meget med musklerne. Man skal ikke tage fejl: Rusland er nok ikke direkte involveret i dette valg som i det på Krim, men landet er heller ikke ked af, hvad der foregår," siger Claus Mathiesen.