JP i Ukraine: Kursen mod EU er nogenlunde sikker
Valgets resultat betyder en større EU-tilknytning, men det stopper næppe krigen i landet.
Ukrainerne har talt, og folket har valgt en øget tilknytning til EU frem for venskabet med Rusland.
Valgets resultat er ikke overraskende, for det er en meget logisk konsekvens af sidste vinters Maidan-optøjer og valget af Petro Porosjenko som præsident i maj. Det mener Jyllands-Postens korrespondent, Poul Funder Larsen, som befinder sig i havnebyen Mariupol i den sydlige del af Donetsk-regionen.
"Den politiske kurs mod EU er nogenlunde sikker. Det ser ud til, at partierne, som ønsker at nærme sig EU, får en betydelig magt og dermed muligheder for at lovgive i den retning," siger han.
Til gengæld står den tabende blok - de prorussiske partier - tilbage, tilsyneladende uden reel indflydelse, og det har fået dem til at gå til medierne med en kritik af, hvad de kalder et "unfair" valg.
"De prorussiske partier i det, man kalder "oppositionens blok", har kritiseret valget for ikke at være fair, i den forstand at de ikke mener, at alle partier har haft lige muligheder for at komme til orde," siger Poul Funder Larsen.
Realiteten er ifølge JP-korrespondenten, at krigen i Østukraine gør det noget nær umuligt for regeringen i Kiev at kontrollere den del af landet, og det har - desværre for de prorussiske partier - også betydet, at mange vælgere, som befinder sig i de krigshærgede områder, ikke har haft mulighed for at stemme.
Imidlertid er det meget usikkert, om det nye parlament overhovedet kan gøre noget ved krigen i øst, som har jaget en masse af regionernes indbyggere på flugt, og som ikke ser ud til at komme til en afslutning i den nærmeste fremtid.
Jeg tror, at der er en del, der er parate til at afskrive den østlige del af landet fuldstændig, men der er også mange, der er meget kraftigt imod det.
"Det er bestemt ikke givet, at det her valg vil betyde en afslutning på krigen, for udsigterne for den del af landet er meget forskellige, alt efter hvem du spørger. Jeg tror, at der er en del, der er parate til at afskrive den østlige del af landet fuldstændig, men der er også mange, der er meget kraftigt imod det, så det er et meget kontroversielt spørgsmål," lyder det fra Poul Funder Larsen, som har rejst gennem det meste af Ukraine på turen mod Mariupol og har talt med flere, som er godt og grundigt "trætte af krigen".
Det er også stadig usikkert, om de prorussiske separatister i Østukraine vil forsøge at udvide deres område og dermed brede kampene endnu længere ud, end de er nu.
Kampene i øst har betydet, at Ukraines økonomi er blevet meget hårdt presset. Landet har allerede fået lån fra EU og Valutafonden på omkring 160 mia. kr., og den ukrainske hærs kampe mod separatister fortsætter med at æde af statskassen. Og netop økonomien skal det nye parlament rette gevaldigt op på, hvis man vil gennemføre sine reformer og få landet i en ny retning, vurderer lektor i statskundskab og Østeuropa-kender Søren Riishøj fra SDU.
"Som det er nu, har den ukrainske stat ikke penge nok til at dække sine egne udgifter. Det betyder, at man skal finde et system, som giver nogle penge i statskassen, ellers kommer man aldrig den udbredte korruption til livs," vurderer han.
Ifølge Søren Riishøj kan Ukraine risikere nye optøjer fra indbyggerne, hvis det nye parlament ikke formår at levere de fremskridt for landet, som borgerne håber på.
"Hvis krigen fortsætter med at trække ressourcer ud, bliver det umuligt at gennemføre de reformer, der skal til," vurderer lektoren.
Netop indsatsen mod separatisterne i Østukraine er en af de ting, det nye parlament skal tage stilling til, hvad man vil gøre med, når det endelige valgresultat er blevet offentliggjort, og politikerne skal samles.