»Rusland er en aggressor som Hitler«

Interview: Den nuværende krise i Ukraine har bevist nødvendigheden af at kappe alle kirkelige bånd med Moskva, siger Kiev-patriarken Filaret.

Artiklens øverste billede
Patriark Filaret, lederen af den ukrainsk-ortodokse kirke, ønsker en forenet kirke, der er uaf hængig af Moskva, og støtter helhjertet Ukraines medlemskab af EU. Foto: AP

KIEV

Da Ukraine blev selvstændigt efter Sovjetunionens sammenbrud, brød dele af gejstligheden med Moskva og etablerede sit eget uafhængige patriarkat. Men den russisk-ortodokse kirke har stadig indflydelse i Ukraine, og manglen på en forenet, national ukrainsk kirke har bidraget til krisen og til Ruslands aggressive adfærd, siger lederen af den uafhængige ukrainske kirke, Patriark Filaret.

De har udtrykt tydelig støtte for et EU-medlemskab. Hvorfor skal kirken have en holdning til EU?

»Det har ikke bare vores kirke, men alle kirker i Ukraine. De går alle ind for indlemmelse i EU. EU er et forbund af demokratiske stater, der er frie. Og Ukraine vil udvikle sig som et frit demokrati.«

Skal kirken blande sig i politik?

Med en forenet ukrainsk kirke ville det have været umuligt for politikerne at rive Ukraine itu på den måde, det er sket. Det er Moskva ganske udmærket klar over.

Patriark Filaret, , Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Kiev-Patriarkatet

»Kirken skal stå frem, for ellers er der ingen åndelig basis for samfundet. Grundlaget for den ortodokse kirke er nationen. Da Det Osmanniske Rige faldt fra hinanden, opstod der nationale kirker i Grækenland, Bulgarien, Serbien, Rumænien. Hvorfor må de have deres egen nationale kirke, men ikke Ukraine? Vi har den samme ret. Vi vil have et ukrainsk patriarkat, for den ukrainske kirke er den største i antal efter den russiske kirke. Og alle de andre lande har patriarkater. Og vi underordner os ingen.«

Hvorfor er det vigtigt med en national ukrainsk kirke, der er uafhængig af Moskva?

»Med en forenet ukrainsk kirke ville det have været umuligt for politikerne at rive Ukraine itu på den måde, det er sket. Det er Moskva ganske udmærket klar over. Og derfor forsøgte Moskva helt fra begyndelsen – dengang da den ukrainske stat blev dannet, og Kreml ikke længere kunne holde sammen på Sovjetunionen – at opdele den ukrainske kirke i to dele. Den ene del underlagde sig Moskva, og den anden gjorde det ikke, og derfor befinder vi os nu i en intern kamp. Vi (Kiev-patriarkatet, red.) er for Ukraine; for en forenet stat. Moskva-patriarkatet derimod kan ikke sige, at det er imod en sådan stat, så det tier.«

Men hvordan vil en ukrainsk-domineret kirke håndtere de russisk-dominerede regioner mod øst?

»Hvis man gerne ville bruge kirkeslavisk under gudstjenesten, ville en forenet kirke ikke have noget imod det. Sådan er det allerede hos os, for Kiev-patriarkatet befinder sig alle steder fra syd og øst, og der er der allerede gudstjenester på ukrainsk og på russisk.«

Hvorfor kan I ikke acceptere, at den russisk-ortodokse kirke har en anden holdning?

»Tag nu for eksempel Krim. Vi siger, at der er tale om en aggression. Den græsk-katolske kirke siger, at det er en aggression, det gør de protestantiske kirker, og jøderne og tatarerne siger det. Men Moskva-patriarkatet siger det ikke. Fordi de er i et afhængighedsforhold. Og derfor mener vi, at det er bedre, at der er én ortodoks, uafhængig kirke, så kirken ikke skal være afhængig af Moskva.«

Hvordan vurderer De den nuværende situation i Ukraine?

»Ukraine har frivilligt overdraget sine kernevåben til gengæld for sikkerhedsgarantier fra USA, Storbritannien og Rusland. Nu har garanten Rusland angrebet os og taget Krim, og de vil have mere. Det er et tydeligt tegn på, at Rusland er en aggressor, som hele verden også siger. I massemedierne sammenlignes Hitler og Putin som to dråber vand. I sin tid tog Hitler Østrig og så Sudeterlandet, så resten af Europa, og så overfaldt man Sovjetunionen. Og det endte med Hitlers fald og med, at tyskerne i årtier skammede sig over deres fortid og deres støtte til Hitler. Det kommer til at gå præcis på samme måde for Putin og det russiske folk. I øjeblikket støtter russerne Putin, som tyskerne støttede Hitler. I det omfang at Rusland er aggressor, ligesom Hitler var en aggressor, så står det for fald.«

Men er det rimeligt at sætte lighedstegn mellem Putin som leder og en hel nation?

»Hvad med Hitler og det tyske folk? Det er en og samme ting. Hitler evnede at overbevise folket om, at han opførte sig rigtigt, og tyskerne bar ham frem. Hele nationen hyldede ham, og præcis det samme foregår i Rusland. Krims forening med Rusland blev fejret med samme glæde (af russerne) som sejren i 1945. Således er det russiske folk og Putin én og samme ting. I morgen vil det måske være anderledes, men sådan er det nu.«

Læs hele sagen i Premium. Klik på artiklen og meld dig til Premium, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis, og der er ingen binding:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.