Ekspert: Man kan ikke holde folkeafstemninger lokalt

Søndagens folkeafstemning på halvøen Krim ender formentlig med et klart ja.

Det vurderer Peter Munk Jensen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han forventer, at krim-tatarerne boykotter afstemningen, at ukrainerne - som udgør 25 pct. af befolkningen - enten stemmer imod, blankt eller bliver væk, mens størsteparten af den russiske befolkning vil møde op og stemme ja.

Ikke en lokal beslutning

Men hvorfor er det et problem, hvis et russisk flertal ønsker at høre under russisk flag?

Det skyldes, at formentlig alle lande i verden har forfatningsmæssige bestemmelser om, at landets territorium er et nationalt og ikke et lokalt anliggende. Derfor kræver det enten en landsdækkende folkeafstemning eller en beslutning i parlamentet, forklarer Peter Munk Jensen.

"Ellers kunne Region Syddanmark beslutte at holde en folkeafstemning om, hvorvidt man ville høre til Tyskland. Eller Tjetjenien kunne holde folkeafstemning om, hvorvidt man ville høre til Rusland eller et muslimsk centralasiatisk land. Eller Baskerlandet kunne selv udskrive folkeafstemning om, hvorvidt man ville høre til Spanien eller være selvstændig," siger han til Jyllands-Posten.

Hvad passer Putin bedst?

Det er ikke helt enkelt at forudse, hvad der vil ske efter søndagens afstemning.

Efter et forventet ja vil Krims parlament formentlig sende en anmodning om at blive optaget i den russiske føderation med henvisning til resultatet af folkeafstemningen, vurderer Peter Munk Jensen.

Spørgsmålet er så, hvad Statsdumaen - et af de to kamre i det russiske parlament - gør med anmodningen.

"Man kan jo forestille sig, at den i første omgang sender den i udvalg til prøvelse. Og her kan den jo så ligge i kortere eller længere tid alt afhængig af, hvad Putin beslutter, der passer hans interesser og forhandlingposition bedst," siger Peter Munk Jensen og tilføjer:

"Det er ikke givet, at Rusland får mest ud af at optage Krim."

Konflikt kan aktiveres efter behov

Det begrunder han med, at Rusland formentlig vil opleve massive internationale protester, sanktioner, boykot og udelukkelse at internationalt samarbejde som f.eks. G8.

Og dels vil Rusland så miste Krim som løftestang for russisk indflydelse på ukrainsk politik.

"Lader Rusland Krim blive under Ukraine undgår man boykot m.m., man bevarer en løftestang i form af en ny "frossen" konflikt, som kan aktiveres efter behov til f.eks. at blokere evt. ukrainsk Nato- eller EU-medlemskab - og man bevarer stadig Sortehavsflådebasen endda med øget selvstyre og bevægelsesfrihed på Krim som muligt udbytte af en forhandling med Kiev," siger Peter Munk Jensen.