Klaus Schwab – et portræt

De færreste vil formentlig kunne svare på, hvem Klaus Schwab er, og egentlig er det ganske forståeligt.

Artiklens øverste billede
Klaus Schwab, grundlægger og præsident for World Economic Forum.

Ganske vist er den tysk-fødte økonomiprofessor én af verden mest indflydelsesrige personer, men den status har han netop opnået ved ikke at sætte sig selv i forgrunden. Heller ikke selv om han reelt har skabt sin personlige variant af De Forenede Nationer – uden geopolitisk fnidder og derfor væsentlig mere underholdende.

Klaus Schwab er grundlæggeren af World Economic Forum, der hvert år i den sidste uge af januar sætter den globale dagsorden ved at samle globale ledere inden for politik, erhvervsliv, den akademiske verden, kunst og religion i Davos højt oppe i De Schweiziske Alper.

Det første årsmøde i 1971 var af beskedne dimensioner med god plads til alle deltagere. Anderledes i dag, da flere end 2.600 kommer til Davos og fylder byens hoteller til sidste seng; ja mere til. Faktisk vil en del være henvist til at overnatte i Klosters, en halv times togrejse væk.

Så stor er World Economic Forum blevet, at der nu er regionale årsmøder i Latinamerika, Mellemøsten, Afrika og Asien, lige som organisationen er i kontakt med titusinder af mennesker verden over via sociale netværk som Facebook og Twitter.

Født i Tyskland under krigen

Ikke at det stod skrevet på Klaus Schwabs fødselsattest, da han den 30. marts 1938 kom til verden i Ravensburg i Sydtyskland, tæt på Bodensøen og det Schweiz, hvor han har boet siden midten af 1960’erne.

Fra sin studentereksamen fra Humanistiches Gymnasium i 1957 drog Klaus Schwab til Schweiz, hvor han i 1962 fik sin eksamen som diplomingeniør fra Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich. Året efter blev det til en licentiatgrad fra universitetet i Fribourg. I 1966 fulgt doktorgraden fra Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich og et år senere - noget usædvanligt - også doktorgraden i økonomi fra universitet i Fribourg samt en mastergrad i offentlig administration fra John F. Kennedy School of Government ved Harvard universitetet i USA.

Under studierne arbejdede han ved Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau e.V. i Frankfurt og efter endt uddannelse i Sulzer Escher Wyss i Zürich.

Debut i 1971

Tanken om en revolutionerende form for internationalt topmøde blev skabt i 1971.

Udgangspunktet var den grundidé, som Klaus Schwab præsenterede i bogen »Moderne Unternehmensführung im Maschinenbau«, hvori han påpeger, at ledelsen af en virksomhed må inkludere alle interessenter. Det vil sige ikke kun: Aktionærer, kreditorer, kunder, leverandører og samarbejdspartnere, men også samfundsøkonomien, politiske institutioner og ikke mindst det omgivende samfund.

Det første ”European Management Symposium” fandt sted i Davos fra den 24. januar til den 7. februar 1971 og havde 450 deltagere fra 31 lande. Dagsordenen var ganske omfattende, da de første år i 1970’erne var en brydningstid.

Måneekspeditionerne var teknologisk banebrydende. Vietnam-krigen skærpede Den Kolde Krig og rejste spørgsmål om USA’s fremtidige rolle i verden. De voksende folkelige protester havde løftet ungdomsoprøret ud af de på mange måder sorgløse 1960’ere en værdikamp, der ofte kom til udtryk gennem voldsomme demonstrationer og svigtende autoritetstro. Uroen i Mellemøsten lagde kimen til det første olieprischok. USA var på vej til at vinke farvel til guldstandarden. Præsident Richard Nixons fald var i støbeskeen, og i Danmark fyldte debatten om medlemskabet af De Europæiske Fællesskaber.

Klaus Schwab bar den fulde økonomiske risiko ved arrangementet af European Management Symposium, men endte med at få et overskud på 25.000 schweizerfrancs, der blev grundkapitalen i fonden European Management Forum – forløberen for World Economic Forum.

Resten er historie.

Næsten 400 ansatte

I dag er Klaus Schwab administrerende bestyrelsesformand for World Economic Forum, der under mottoet »Forpligtet til at forbedre verdens tilstand« og med hovedkvarter i Genève har hen ved 400 ansatte af 55 nationaliteter og kontorer i New York, Tokyo og Beijing.

Klaus Schwab er æresdoktor ved universiteter i Canada, Mexico, Slovakiet, Israel, Storbritannien, Letland, Tyskland, Schweiz, Kina, Vietnam og Thailand; og han har modtaget ordner fra: Tyskland, Frankrig, Østrig, Slovenien, Polen, Kasakhstan, Bulgarien, Jordan, Kina, Litauen og Mexico.

Der findes ikke mange stats- og regeringschefer eller topchefer i verdens største virksomheder, som han ikke har mødt eller er på fornavn med.

Faktisk er det svært at få øje på, hvad han mere kan opnå.

Hvem skal tage over?

Til gengæld har han ikke besvaret det stedse mere påtrængende spørgsmål om arvefølgen i World Economic Forum. Om to måneder fylder Klaus Schwab 75 år, og indtil videre er der ingen synlig efterfølger. Børnene Olivier (født i 1973) og Nicole (født i 1975) er begge involverede i World Economic Forum, men har hidtil ikke markeret sig som efterfølgere.

Spørgsmålet er, om World Economic Forum kan bevare sin dynamik og status uden Klaus Schwab som frontfigur?

Uagtet, at han har samlet et stærkt team under sig og en bestyrelse, der tæller mange tunge navne med såvel international status som ledererfaring, men ikke den uafhængige status, som Klaus Schwab har.

Som sådan kan det konstateres, at Klaus Schwabs livsværk er så stærkt som ingensinde, men om det også vil være livskraftigt uden grundlæggeren for bordenden er det ene spørgsmål, som World Economic Forum endnu har til gode at besvare.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.