Han er macho, tidligere fodboldhooligan og trumpist: Og han kan blive EU's næste torn i øjet
Rumænien har været i parlamentarisk stilstand i flere måneder. Det politiske dødvande har luftet tankerne om et parlamentsvalg udskrevet før tid, og favoritten til det valg kan være EU's største mareridt.
Europa er ellers ved at være tømt for ledere, der kigger på Donald Trump med lys i øjnene.
For mens Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har sat foden ned over for den amerikanske præsidents ageren, og Viktor Orbán tabte parlamentsvalget i Ungarn stort tilbage i april, ser det sværere og sværere ud for Donald Trump at have reelle allierede i EU.
Men noget rumsterer i Rumænien, hvor politiske uenigheder og drama kan medføre, at parlamentsvalget bliver udskrevet før tid, da landet ikke har haft et fungerende parlament siden maj.
Og lige nu er en machopopulist, tidligere hooligan og selverklæret Trump-fan i førersædet til at tage posten som premierminister i et af EU’s største medlemslande, der oven i købet er en del af unionens vigtige østflanke.