Det er rigtigt, at brexit ramte økonomien. Men der er overraskende lyspunkter
De økonomiske konsekvenser af brexit er mere nuancerede end som så. Farvellet til EU har åbnet nye muligheder.
LONDON
»Et nyt Storbritannien rejser sig fra lænkerne.«
Sådan proklamerede tabloidavisen The Sun på forsiden, da briterne for nu 10 år siden havde stemt sig ud af EU.
Teksten stod ved siden af en tegning af kæder, der sprang, mens Storbritannien lettede og løsrev sig fra Europa. Solen skinnede klart i baggrunden.
Nu skulle det stolte, frie land bygge en ny, glorværdig og rigere fremtid uden at være lænket til EU.
Og selvom exitten fra unionen overordnet set ikke har været nogen økonomisk succes, er det flere steder gået bedre end frygtet, og samtidig gavner ”brexit-frihederne” – fraværet af lænker – dele af erhvervslivet.