Fortsæt til indhold
Europa

Europa er tæt på at hoppe i bjørnefælden før et muligt møde med Putin

Hvem skal tale med Putin på Europas vegne? Spørgsmålet virker for første gang i fire år relevant. Men en fhv. præsidentrådgiver advarer mod det, der er ved at ske.

I begyndelsen af februar 2022 trak først Emmanuel Macron og en uge senere Olaf Scholz stolen ind under sig i Moskva.

Seks meter væk på den modsatte side af det massive, hvidlakerede bøgetræsbord sad deres vært, Ruslands præsident Vladimir Putin.

Den franske præsident og den daværende tyske kansler var der for at forhandle om at stoppe det, der viste sig at være uundgåeligt: Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine.

De fik en lang næse.

Så blev der stille.