Fortsæt til indhold
Europa

Russisk gasledning til Europa lukkes, og det rammer ifølge ekspert Putin på særligt to måder

Rusland gik onsdag ind i et nyt år med en milliardindtægt mindre. Det viser, at Europa på ét punkt er lykkedes i et voldsomt stort omfang, vurderer professor.

Blot få timer inde i det nye år blev Ruslands ældste gasledning til Europa lukket. Og Putin blev en milliardindtægt fattigere.

»Det må være en lille smule frustrerende for russerne.«

Det siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Ifølge ham vil det ramme Rusland på særligt to måder. Først og fremmest økonomisk.

Mister milliardindtægt

Rusland har leveret gas til det europæiske marked via Ukraine i gasledningen siden 1991, men da Ukraine nægtede at forlænge en aftale fra 2019 med det statsejede russisk gasselskab Gazprom, er gasledningen nu lukket ned. Ifølge den amerikanske avis New York Times vil Rusland nu miste op mod 6.5 mia. dollars (ca. 47 mia. kr.) om året i indtægter fra gassen.

»Det gør den russiske økonomi gradvist mere usikker,« siger Brian Vad Mathiesen, men understreger, at det på nuværende tidspunkt er svært at vurdere, hvor stor en konsekvens det vil ende med at få.

»Det betyder selvfølgelig noget, at man sådan set fjerner en handelsmulighed her, og at de lande, der har brugt den, nu er nødt til at handle andre steder. Så Rusland mister nu en indtægtskilde i en økonomi, som i forvejen er ret skrøbelig,« forklarer Brian Vad Mathiesen.

Europæiske succeshistorie

I et opslag på beskedtjenesten Telegram kaldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge CNN, aftalens ophør for »et af Moskvas største nederlag«. Dertil anklagede han Rusland for at »bruge energi som et våben og engagere sig i kynisk afpresning med energi mod dets (Ukraines, red.) allierede«.

Men der var ikke umiddelbart bekymring at spore hos Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han i december ved en pressekonference forholdt sig til, at aftalen ikke ville blive fornyet.

»Det er fint. Vi overlever. Gazprom vil overleve,« sagde han ifølge New York Times.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har Europa drastisk skåret i importen af russisk gas. I 2021 kom 40 pct. af gassen i Europa fra russiske gasledninger ifølge tal fra EU’s Ministerråd. I 2023 var det 8 pct.

Ifølge Brian Vad Mathiesen må det være frustrerende for russerne, at EU er lykkedes med at nedbringe importen af russisk gas, da Putin dermed har mistet en løftestang i Europa.

»Det viser, at Europa er lykkedes i et voldsomt stort omfang med at mindske afhængigheden af russisk gas. Hvis vi ikke havde andre forsyninger, og forbruget ikke var nedbragt, ville man jo se en større splid internt i Europa, og nogle større diskussioner om, hvorvidt det nu er fornuftigt stoppe aftalen. Men det er ikke tilfældet,« siger Brian Vad Mathiesen.

Gasstoppet var ventet

Flere EU-lande, bl.a. Slovakiet, Ungarn og Østrig, importerer fortsat betydelige mængder russisk gas. Men i vidt omfang er gassen i Europa udskiftet med naturgas fra Norge eller flydende naturgas fra USA kaldet LNG.

Lukningen af gasforsyningen gennem Ukraine var da også ventet, og flere europæiske lande har haft tid til at opbygge alternative forsyninger, skriver New York Times.

Men i Slovakiet vakte aftalens ophør kritik fra landets regeringsleder, Robert Fico, der onsdag sagde, at standsningen af russisk gas gennem Ukraine vil have en »drastisk« indvirkning på EU, men ikke Rusland, skriver CNN.

Efter nedlukning af gasledningen gennem Ukraine modtager Europa nu kun russisk gas gennem én rørledning: Den tyrkiske gasledning TyrkStream, hvor Rusland leverer gas til Ungarn, Tyrkiet og Serbien.