Krydstogtselskab undskylder over for passagerer: Skib var på Færøerne, da delfiner blev dræbt
Et britisk krydstogtskib var på Færøerne, da adskillige delfiner blev dræbt. Det har vakt opsigt.
En stor blodpøl var synlig.
Passagererne på krydstogtskibet ”Ambition”, et skib drevet af Ambassador Cruise Line, som rummer mere end 1.000 passagerer, fik sig noget af oplevelse, da skibet lagde til kaj i Torshavn i Færøerne.
Befolkningen på Færøerne er kendt for at fange og dræbe delfiner, og det skete på det tidspunkt, hvor krydstogtskibet var i landet.
Ifølge The Times drejer det sig om 78 delfiner, der måtte lade livet.
Christian Verhounig, adm. direktør for selskabet bag, var forfærdet over hændelsen.
»Vi er ekstremt skuffede over, at dette er sket efter ugers forsøg på at åbne en konstruktiv dialog med den færøske regering og Visit Færøerne om netop dette,« siger han ifølge det britiske medie.
»Vi fortsætter med at sige til vores gæster og besætning, at de ikke skal købe eller spise noget hval- eller delfinkød og modstå enhver profit fra kommerciel hval- og delfinjagt.«
En talsmand for Ambassador Cruise Line har udtalt, at man ikke vil boykotte Færøerne, da det ikke vil føre til, at færinger ikke længere fanger hvaler og delfiner.
»Vi støtter ikke jagten ved at komme her. Vi vil altid bruge det som en mulighed for at minde myndighederne om, at turister ønsker at beundre dyrelivet og ikke se det blive dræbt.«
Traditionen med at fange hvaler og delfiner går 1.100 år tilbage, og det er ifølge færinger en del af deres kulturarv. Eksperter siger dog, at de traditionelle rødder er gået tabt med folk, der bruger helikoptere og speedbåde til at lokalisere deres bytte.
Brugen af harpuner og spyd er forbudt, så hvalerne bliver taget på land og dræbt foran tilskuere. Hvalerne får deres rygfinne skåret over, deres rygsøjle afskåret og arterier åbnet, hvilket fører til, at en enorm mængde blod løber ud over stranden og ud i havet. Kødet og spæk spises derefter.
Ifølge Captain Paul Watson Foundation, der er en miljøbeskyttelsesorganisation, har hvalfangerselskabet Hvadlur hf. fået forlænget tilladelsen til at fange hvaler og delfiner, så den også gælder de næste fire år.