Tysk minister vil have forbudt brugen af gas til elektricitet

Tysk finansministers forslag vil føre til en elektricitetskrise og strømsvigt, lyder det fra kollega.

Artiklens øverste billede
Tysklands finansminister, Christian Lindner, vil have sin kollega økonomiministeren til at indføre stop for brugen af gas til produktion af elektricitet. Det vil føre til strømsvigt, lyder det. Foto: Michael Kappeler/Reuters

Tyskland bør stoppe med at bruge gas til at producere elektricitet.

Det mener landets finansminister, Christian Lindner.

Han frygter, at tyskerne vil løbe tør for gas, i takt med at Rusland skruer ned for leverancerne, hvis gassen fortsat bruges til produktion af elektricitet, som det er tilfældet i dag.

Det siger han søndag til avisen Bild am Sonntag.

- Vi er nødt til at arbejde på at undgå en elektricitetskrise oveni gaskrisen. Gas bør ikke bruges til produktion af elektricitet længere, som det stadig er tilfældet, siger han.

Ifølge finansministeren er det hans kollega Robert Habeck, som er økonomiminister, der kan gøre noget ved det.

Ifølge Lindner har økonomiministeren magt til at stoppe gas i at blive brugt til elektricitetsproduktion.

Finansminister Lindner påpeger, at Tyskland, hvis det bliver nødvendigt, som alternativ kan bruge sine ”sikre og klimavenlige atomkraftværker” frem til 2024.

Han skal dog umiddelbart ikke forvente, at økonomiministeren griber ind.

En talsperson for økonomiministeren siger, at ”et totalforbud mod at bruge gas i produktionen af elektricitet vil føre til en elektricitetskrise og strømsvigt”.

Talspersonen tilføjer, at nogle af de tyske fabrikker, der producerer elektricitet, har brug for gas for at fungere, og at de er afgørende for Tysklands elektricitet.

Man forsøger dog at mindske brugen af gas til elektricitet, hvor det er muligt, lyder det videre.

Tyskland er stærkt afhængigt af billig gas fra Rusland. Men det statslige russiske gasselskab Gazprom har skruet leverancerne via gasrørledningen Nord Stream 1 betydeligt ned.

Der bliver for tiden leveret 20 procent af den maksimale kapacitet, som der før Ruslands invasion af Ukraine blev leveret.

Tyskland mener, at Rusland har reduceret gasleverancerne til Europa som gengæld for de mange sanktioner, som EU har indført mod Rusland på grund af krigen.

Rusland har afvist og sagt, at det skyldes vedligehold af komponenter til gasledningen.

/ritzau/dpa

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.