Gazprom reducerer gasleverancer til Europa via Nord Stream 1

Melding fra russiske Gazprom tyder på en halvering af de i forvejen nedsatte gasleverancer til Europa.

Artiklens øverste billede
Det russiske gasselskab Gazprom vil skrue ned for gassen til Europa. Foto: Dado Ruvic/ Reuters.

Det statslige russiske gasselskab Gazprom vil fra onsdag yderligere reducere gasforsyningen til Tyskland via gasrørledningen Nord Stream 1.

Årsagen er ifølge selskabet vedligehold af en gasturbine. Det oplyser selskabet mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den daglige gasforsyning via gasledningen vil fra onsdag morgen blive reduceret til 33 millioner kubikmeter. Det svarer til cirka 20 procent af den maksimale kapacitet.

Det fremgår ikke, hvor længe den yderligt reducerede forsyning af gas vil stå på.

Da Gazprom efter ti dages vedligehold i sidste uge genåbnede for gasforsyningen til Tyskland, som sender den billige russiske gas videre til øvrige dele af Europa, var meldingen, at der dagligt ville blive leveret cirka 67 millioner kubikmeter.

Gazproms seneste melding betyder altså, at leverancerne til Europa bliver omtrent halveret fra onsdag.

Den ledende europæiske gaspris er mandag eftermiddag steget med op til ti procent efter udmeldingen fra Gazprom. Det er fjerde dag i træk, hvor gasprisen stiger, skriver finansmediet Marketwire.

Gasledningen kan, når den kører for fuldt kraft, levere cirka 167 millioner kubikmeter gas om dagen.

Nord Stream 1 transporterer normalt hvert år 55 milliarder kubikmeter gas fra Rusland til Tyskland under Østersøen.

Det er nok til at forsyne cirka 26 millioner europæiske hjem.

I juni blev gasforsyningen via ledningen reduceret til 40 procent af det normale niveau. Rusland forklarede dengang, at årsagen var mangel på komponenter. En forklaring, der ikke nødvendigvis blev købt i Europa.

Stormagter i Europa har anklaget Rusland for at bruge gas som et afpresningsmiddel over for Europa, fordi EU har indført sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Ifølge Tyskland er der ”ingen tekniske grunde” til den reducerede gasforsyning fra Nord Stream 1, som Gazprom ellers hævder.

Tyskland er blandt de europæiske lande, der er mest afhængig af den russiske gas. Men også flere andre europæiske lande, for eksempel Italien, er storforbrugere af gas, der kommer til Europa via Nord Stream 1.

Rusland er verdens største eksportør af naturgas. Europa importerer omkring 40 procent af sin gas fra Rusland.

Nord Stream 1 er en 1224 kilometer lang gasrørledning, som løber fra Rusland til Tyskland under Østersøen. Den har været i brug siden 2011.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.